Vi hjælper dig med at få øje på dit kommende arbejdsliv.
I faget arbejder vi med at pege på mange forskellige muligheder for kommende arbejde og give dig kendskab til de forventede arbejdsforhold som Krop & bevægelseslærer. De fleste af vores studerende får et arbejdsliv, der er sammensat af flere forskellige opgaver, og hvor man skal være sin egen arbejdsgiver. I faget er der fokus på at ruste dig til den opgave, og vi arbejder derfor med fx beskrivelse af projekter, udvikling af netværk, brug af sociale medier, kendskab til lovgivning, regnskabsmæssige krav, virksomhedsformer m.v.
Vi lægger vægt på at støtte din egen ideudvikling i forhold til at realisere dine drømme og ideer til, hvad du gerne vil arbejde med og for. Vi arbejder også med at afgøre, hvordan man sætter sig realistiske mål og hvordan man finder mod til at starte eget firma.