Beskæftigelse som færdiguddannet

Hvad laver en bevægelsesunderviser og massør?

Som bevægelsesunderviser om massør, er der mange forskellige muligheder for arbejde efter endt uddannelse. Nogle får fuldtidsansættelser, men de fleste sammensætter deres arbejdsliv af forskellige former for undervisning og behandling. Som bevægelsesunderviser og massør, har man stor frihed til at planlægge sit arbejdsliv indenfor de områder man brænder for.

  • Undervise på gymnastikhold med forskellige målgrupper og intensitet. Ofte underoplysningsforbund eller i privat regi.
  • Afholde kurser med specifikke emner (fødder, bækkenbund, ryg mm.)
  • Undervise gravide og kvinder der lige har født
  • Undervise i dans i forskellige regi
  • Undervise i ergonomi på virksomheder
  • Udføre massagebehandlinger i virksomheder eller i privat regi.
  • Undervise ældre på plejehjem eller lignende institutioner
  • Afholde retreats og kursusophold
  • Nogle får ansættelse i projekter (psykisk sårbare, handicappede, ældre)

Video: Færdiguddannet bevægelsesunderviser og massør

Edith Maria Hornshøj blev færdig som bevægelsesunderviser i 2016. I videoen herunder fortæller hun om:

  • hvad uddannelsen har betydet for hende
  • hvad hun bruger den til i dag
  • hvilken del af uddannelsen der overraskede hende mest

Bliv Registreret Alternativ Behandler

Som Gotveduddannet bevægelsesunderviser og massør er du berettiget til at blive Registreret Alternativ Behandler (RAB) gennem en brancheforening, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Hvis du arbejder selvstændigt har dine klienter i visse sammenhænge mulighed for at få tilskud fra Sygesikring Danmark, når de køber behandlinger hos dig. Læs mere om RAB

Sådan er bevægelsesundervisere organiseret

Efter endt uddannelse har du mulighed for at blive en del af Gotvedgruppen. Det er foreningen af Gotveduddannede bevægelsesundervisere og massører (tidl. bevægelsespædagoger), som er de eneste, der har ret til at bære denne titel. Langt de fleste færdigtuddannede vælger at melde sig ind i gruppen, da det er her, man bliver fagligt ajourført, og gruppen arrangerer desuden flere årlige kurser.
Mange på uddannelsen er allerede i fagforening, men som Gotveduddannet bevægelsesunderviser og massør hører man under brancheforeningen DAP (Danske Psykomotoriske Terapeuter) – det er dog helt frivilligt, om man vil melde sig ind.
Du kan læse mere om fordelene ved at være meldt ind i DAP i denne folder