Joan Sandbak

Født 1961
e-mail

Uddannelse

Studentereksamen fra Gladsaxe Gymnasium, 1980.
Handelsmedhjælpereksamen fra Lyngby Handelsskole, 1984.
SAS Flight Academy, 1987.
Bevægelsesunderviser og massør fra Gotvedinstituttet, 2016.
Pulsing Barre-instruktør ved Frida Hallqvist, 2017.
Balanced Body Pilates Matwork uddannet hos Den Intelligente Krop i Herlev i 2019.

Nuværende beskæftigelse
Bevægelsesunderviser og massør på Gotvedinstituttet. Derudover underviser jeg hos FOF Nord i Værløse samt hos Afspændingspædagogisk Aftenskole (APA) i Egedal kommune. Jeg tilbyder individuel undervisning samt massagebehandlinger på Gotvedinstituttet.

Jeg sætter stor pris på at have med mennesker at gøre og nyder at formidle undervisning i funktionel bevægelse, barretræning (Pulsing Barre) samt dans. Jeg er gammel jazzballetpige fra Bende Mogensens Danseinstitut i Værløse; senere hos Britt Bendixen på Pejsegården.

Ved siden af min undervisning er jeg ansat som administrativ medarbejder på Gotvedinstituttet. Yderligere er jeg sekretær i Gotvedgruppens bestyrelse (Foreningen af Gotveduddannede Bevægelsesundervisere).

Tidligere beskæftigelse
Efter en nysproglig studentereksamen i 1980 var det min plan at søge ind på seminaret for at læse til folkeskolelærer med idræt og sprog som hovedfag. I stedet blev det til en handelsmedhjælpereksamen fra Lyngby Handelsskole og afsluttet handelselevplads hos Skandinavisk Spændbeton A/S i 1984. Efterfølgende var jeg salgs- og marketingsekretær hos Eurocard Danmark A/S, men i 1986 søgte jeg jobbet som stewardesse hos SAS og startede med at flyve i foråret 1987. Det blev til 26 skønne år i luften med hele verden som arbejdsplads.

En drøm om at undervise i bevægelse gik i opfyldelse, da jeg blev optaget på uddannelsen på Gotvedinstituttet, hvor jeg blev færdig som bevægelsesunderviser og massør i sommeren 2016.

Privat er jeg gift med min dejlige mand Lars, og vi har fået to dejlige børn, som nu er fløjet fra reden. Vi bor i Jyllinge ved Roskilde Fjord.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail.