Certificeret gotvedmassør

Gennem Gotveduddannelsen arbejder vi med en tæt kobling mellem fagområderne afspænding og massage, og undervisningen tager afsæt i et helhedsorienteret menneske- og kropssyn.

I Gotvedmassage er der fokus på massørens egen bevægelse samt generel viden og forståelse af bevægelse for at understøtte flow og kvalitet i massagen.

Som færdiguddannet kan du:

  • Give en hel kropsmassage
  • Vælge en massageform samt planlægge et forløb ud fra klientens problematikker.
  • Arbejde ergonomisk hensigtsmæssigt på gulv og briks
  • Være bevidst om eget nærvær og intuition
  • Have en forståelse for kroppens fysiske og psykiske sammenhæng
  • Have en professionel kontakt til klienten

Massøruddannelsen er en del af den samlede Gotveduddannelse til Krop & bevægelseslærer. Den udbydes ikke særskilt, da den i høj grad indgår i samspil med uddannelsens øvrige fag. Vores massageform hedder specifikt ”gotvedmassage” og er udviklet på instituttet med rod i både traditionelle massagemetoder og i Gotveduddannelsens bevægelsesfaglige metoder.

Omfanget af massøruddannelsen på Gotveduddannelsen bidrager til, at du efterfølgende kan blive Registreret Alternativ Behandler (RAB), som blandt andet er en garanti for klienterne om en uddannelse af en vis længde samt god klinisk praksis. Læs mere her.