Af Helle Winther
”Fremtidsønskerne skal være, at dette gamle institut må blive ved med at være ungt og levende – at arvtagerne vil gå nye veje på samme grund og med de samme idealer, så vi får en gymnastik i stadig udvikling der hele tiden dækker de aktuelle behov – at undervisningen lever op til betegnelsen i ”Morgenbladet” fra 1887, hvor gymnastikken blev kaldt den glade kunst ” (Helle Gotved)
Vi lever i en tid hvor bevægelse, fitness, gymnastik og dans er i konstant udvikling. På kalejdoskopisk vis farves bevægelsestendenserne af hinanden, af kunstens verden, af eksotiske kulturer, nye tidstypiske trends eller ældgamle former for bevægelsespraksis. Det helhedsorienterede kropssyn, der arbejder med bevægelse som en sammensmeltning af krop og sjæl, får bedre og bedre fodfæste. Og i dette hastige samfund har vi i høj brug for bevægelse og fornyet kontakt til kroppen – og bevægelsesglæden.
Når jeg af og til træder ind i den gamle gymnastiksal på Vodroffsvej, fyldes jeg af ydmyghed. Det er som at træde ind i en tidslomme. Her er ingen smarte spejle og salens gulv og de smukke træudskæringer nærmest dufter af ånd, historie, bevægelse, musik og fællesskab. Men salen er ingen tidslomme og selvom her dufter af fortid, har Helle Gotved med sit organiske syn på krop og bevægelse formået at skabe en gymnastik, der ikke går af mode, men tværtimod er tidløs, universel og måske mere aktuel end nogen sinde før. Gotvedgymnastikken tager nemlig udgangspunkt i menneskets naturlige bevægelser og bygger på en dyb respekt for menneskekroppens anatomi, fysiologi og unikke energi. Den fokuserer på kropsbølgen og på sammensmeltningen af åndedræt og bevægelse. Selvom videnskaben tidligere kun kunne tale om den fysiske respiration, vidste Helle Gotved nemlig, at åndedrættet også er forbundet med sjælen og den følelsesmæssige tilstand. Og hun havde modet til at italesætte det. Hendes kongstanke var, at bevægelse ikke skal udtømme os for energi – men give. Energi, nydelse, velbefindende, fællesskab. Og glæde.
Udover den tidløse kvalitet har Gotvedgymnastikken også en universel dimension, der er forbundet med Helle Gotveds fremsynede inspiration fra andre kulturer. Hendes bevægelsesprincipper var i høj grad inspireret af totalbevægelserne hos den tyske gymnastikpædagog Heinrich Medau, men hendes modige og frigørende syn på krop, seksualitet og kvindelighed var også inspireret af afrikanske stammer, indiske kærlighedsskrifter og arabiske lærebøger om elskovskunst. Principperne for Gotvedgymnastikken er altså udviklet på baggrund af en fordybende og utroligt åbensindet både teoribaseret, empiritung og praksisnær udforskning af krop, sjæl og bevægelse.
Det er den ånd, jeg også bliver berørt af når jeg træder ind i gymnastikhuset. For den ånd har arvtagerne med stor ansvarsbevidsthed, faglighed og levende nysgerrighed formået at føre videre. Derfor virker Gymnastikinstituttet også i dag som et ungt og levende sted. Et sted hvorfra den glade kunst kan sprede sig. Også mit fremtidsønske er, at I bliver ved med at holde instituttet levende og udviklingsorienteret og værner om betydningen af kroppens organiske bevægelser og bevægelsesglæden. Jeg håber også, at I fortsat har modet til både i nutiden og i fremtiden at give kroppen en stemme i den både samfundsmæssige, uddannelsespolitiske og videnskabelige debat.
Helle Winther er lektor ved Institut For Idræt på Københavns universitet, og har tidligere været ekstern censor ved afgangseksamen på Gotvedskolens bevægelsespædagoguddannelse.