Af Protektricen
Det er med utilsløret stolthed jeg kan skrive i mit VC nej undskyld CV at jeg er Protektrice for Gotvedinstituttet. Mit kontrafeje fjæs hænger sågar i pragt profiliaktisk indramning side om side med selveste Gymnastikdronningen over dem alle heltinden Helle Gotved.
Lige fra jeg som lille pige lå hjemme på stuegulvet sammen med min mor, og lyttede til Helles smukke kloge klangfulde røst i Radioapparatet og lydigt fulgte fruens mindste anvisning, har jeg vist – ja sådan skal det gøres. Hverken mere eller mindre.
Som der står over døren ind til gymnastiksalen på Vodroffsvej: Ret ryggen og tal sandhed! Det ku folketingelingelaterne lære meget af.
Når jeg får lov at sidde oppe på balkonen og se de Gotvedpæda-smadder-goe ny udklækkede lærere tumle sig i salen. Se det er da et malende kropspog man kan forstå. Med alt hvad der følger af sang og udbrud og afløb og feje sving – hop og dans og tjuhej hvor det swinger og hvor bliver man let om hjertet.
Når jeg vågner om morgenen og stækker mig, og gaber så det gir genlyd over hele Christianshavn – kniber og kniber så det bider i understellet, hapser, svajer og skyder ryg – når jeg balancerer på et ben, mens jeg haler strømpebuksen på plads, så ved jeg hvilken sej medsøster jeg kan takke for, at det ikke er dødsyge strømpebånd og en rådden rollon jeg står og bakser med. Når jeg stæser op og ned af trapper, så snart der viser sig bare et par luvslidte trin så høre jeg Helles stemme: Er der en trappe så har du et tilbud.
At det så nu oveni købet har vist sig, at det er min ny opdukkede oldefar Ernst Rothe der i sin tid har været Bygherre på dette enestående smukke pragtbyggeri som Gymnastikhuset på Vodroffsvej er – ikke mindst nu hvor det står funklende fredet og ny restaureret, så synes jeg jo nok ringen – osse selvom Helle aldrig fik det at vide – er sluttet i hvert fald for mig som Protektrice for Instituttet.
Tillykke med de 125 år! Hurra!