Fysisk aktivitet for ældre

Vil du gerne være mere fysisk aktiv? Gotvedgymnastik er en motionsform, som kan tilpasses alle niveauer og aldre, og er derfor perfekt som fysisk aktivitet for ældre.

Fysisk aktivitet er vigtig for helbredet, og det har en forebyggende effekt på en lang række livsstilssygdomme. Hvis du ikke er nok fysisk aktiv i det daglige, eller hvis du gerne vil øge dit funktionsniveau, kan du med fordel dyrke ugentlig træning på Gotvedinstituttet. Her bliver du klogere på, om vores tilbud er noget, som passer til dine ønsker og behov.

Se et lille udpluk af vores undervisning i Træning og balance på Gotvedinstituttet

Supplering af den daglige fysiske aktivitet

På Gotvedinstituttet har vi forskellige gymnastikhold, som du kan være med på, og hvor du har mulighed for at holde dig fysisk aktiv. Omdrejningspunktet for gotved-gymnastik er træningsøvelser, som følger kroppens naturlige bevægelsesmønstre, og hvor belastningen er fordelt ud over flere af kroppens led.

Vores tilbud varierer i intensitet – vi har både træning for ældre med medium intensitet, og vi har hensyntagende træning, som vi kalder Rolig træning. Eftersom knogler lettere får brud, og man mister sin styrke i takt med, at man bliver ældre, skal den fysiske aktivitet også gerne være mere skånsom.

Det indeholder gotvedgymnastik for ældre:

  • Opvarmning med stræk og sving
  • Sving og balanceøvelser
  • Styrkende øvelser
  • Op og ned fra gulv for at styrke ben og balance
  • Udspænding
  • Afspænding
Rolig træning mænd gotvedgymnastik Gotvedinstituttet

Fysisk aktivitet til ældre – deltag på et af vores hold

Vi tilbyder gymnastikhold og kurser som en effektiv form for motion for ældre og voksne i alle aldre. Vi har specifikt to holdkategorier, som er tilrettelagt som fysisk aktivitet for ældre og seniorer. Vi har hold hver dag inden for de to kategorier:

Vores hold for ældre, seniorer, pensionister og førtidspensionister ligger i dagtimerne mellem 9 og 16. Vi har både mixhold, damehold og herrehold. Eftersom der er stor forskel på den enkeltes fysiske form og ønsker for fysisk aktivitet, har vi ligeledes andre hold, som kunne være relevante for dig. Vi tilbyder blandt andet også fodtræning, bækkenbundstræning og hold inden for puls- og styrketræning, hvor intensiteten er højere.

Har du spørgsmål, eller vil du have vejledning i forbindelse med at melde dig på et hold, er du meget velkommen til at kontakte os.