Styrketræning

Hvad er styrketræning?

I al sin enkelthed går styrketræning ud på at styrke kroppens muskulatur, og opbygge styrke i musklerne. Styrketræningen gavner også dit bindevæv og dine led. I denne form for træning benyttes belastning – det kan være egen kropsvægt i form af egen kropsvægt, vægte, elastikker eller maskiner. Når du laver en bestemt øvelse eller bevægelse med mange gentagelser, træner du samtidig din koordination, altså samspillet med dine muskler og dit nervesystem.

Hvorfor skal jeg styrketræne?

Alle mennesker har gavn af at styrketræne, men i takt med, at man bliver ældre, sker der et naturligt fald i muskelstyrken. Derfor er det med alderen særlig vigtigt at holde musklerne ved lige, så hverdagens fysiske udfordringer kan klares.

Det er dokumenteret, at styrketræning både booster forbrændingen, styrker knogler og kognitive evner, samt forebygger og lindrer livstilssygdomme. Det kan ovenikøbet afhjælpe led- og muskelsmerter. Men styrkelsen og en mere hensigtsmæssig brug af kroppens muskler opleves også ofte som energigivende, aflastende måske endda befriende.

Alle kan styrketræne, men det kan være udfordrende at komme i gang eller måske svært at vide, hvor man skal starte. Vores forløb fokuserer på bedre bevægelsesteknik og hensigtsmæssig belastningsgrad og er tænkt som en indledende motivation og inspiration, der forhåbentlig gør styrketræning til en ny og god vane.

Vil du vide mere?

Du kan læse om Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre her.

Tilmeld dig et hold: