Hjemmetræning med Gotvedinstituttet

Vi har samlet Gotvedinstituttets bedste online hjemmetræning, der gør det let for dig at komme i gang med gotvedgymnastik hjemme i stuen. Vælg mellem korte, gratis træningsvideoer, podcasts, månedlig online-træning, eller køb af videoer og DVD’er.

Effektiv hjemmetræning

Er træning med gotvedgymnastik derhjemme noget for dig? I en travl hverdag kan det være svært at få prioriteret den daglige træning, men der er mange gode grunde til at træne hjemme. Med vores hjemmetræning har du mulighed for at spare tid, og du har kontrollen og styrer tempoet i øvelserne. Derudover er vores hjemmetræning en fleksibel løsning for dig, som gerne vil lave gotvedgymnastik, når det passer dig, og du har tid og overskud.

Du kan vælge enten udelukkende at lave hjemmetræning, eller du kan bruge hjemmetræning som supplement til din nuværende træning. Vores online hjemmetræning er både målrettet mænd og kvinder.

Øvelser til hjemmetræning

Med vores online hjemmetræning og træningsvideoer får du mulighed for at få pulsen op og træne hele kroppen hjemme. Vi har både hjemmegymnastik, styrketræning og pulstræning, men også mere kropsspecifikke videoer og hjemmetræningsøvelser, så du kan træne netop dét, som du ønsker og har behov for. Vi giver dig blandt andet gode rygøvelser og skulderøvelser, som du nemt kan lave derhjemme.

Med vores træningsvideoer behøver du ikke en masse remedier eller ekstra udstyr, og du slipper for selv at skulle sammensætte øvelserne og træningsprogrammet. Vi har gjort det let for dig, da vi allerede har fundet en masse gode øvelser til hjemmetræning, som du kan tage udgangspunkt i.

Gratis videoer med hjemmetræning

Vi tilbyder gratis hjemmetræning til dig, som ønsker en effektiv og god hjemmetræning. Her finder du 8 korte videoer med træning for hele kroppen.

Udstrækning og afspænding efter træning med Daniel Olivares hjemmetræning med Gotvedinstituttet

Strækøvelser efter din træning

Efter løbeturen eller styrkeøvelserne kan det føles godt med stræk af kroppen, så ryg, ben og arme forbliver fleksible og bløde. Du kan også bruge dette udstrækningsprogram i løbet af din arbejdsdag for at holde spændinger i ave.


Øvelser mod nakkespændinger og smerter i lænden, hjemmearbejde, arbejdsstilling, ergonomi, Gotvedinstituttet

Øvelser til nakken og lænden

Har din arbejdsstilling derhjemme givet dig nakkespændinger og smerter i lænden? Her giver Sirid Nolsøe 5 minutters hjemmetræningsøvelser med stræk, der letter spændinger og hjælper mod en øm ryg.

Hjemmetræning online træning styrketræning funktionel træning

Balance- og styrketræning hjemme

Daniel varmer op med balanceøvelser og guider dig gennem styrkende træning, hvor du bliver udfordret i stabilitet i hele din kropsstamme. Du bruger din egen kropsvægt som modstand i øvelserne, og denne træningsform kaldes funktionel træning.

Hjemmetræning med Gotvedinstituttet øvelser mod skulderspændnger

Øvelser mod skulderspændinger

Mangler du inspiration til gode skulderøvelser, som du kan lave hjemme? Søren Ekman er kommet alle os med skulder- og nakkespændinger til undsætning med en video, der giver smørbløde og afspændte skuldre.


Hjemmetræning med Gotvedinstituttet træning mod uro i benene

Øvelser mod uro i benene

Har du uro i benene og resten af kroppen, fordi du ikke bevæger dig så meget, som du plejer? Henriette Bolt har lavet et skønt lille hjemmetræningsprogram med spark og sving, der får din puls op og får gang i dine ben, så du får øget din blodgennemstrømning.


Øvelser for afspænding Gotvedinstituttet ro i krop og sind

Øvelser for afspænding

Her får du en skøn og blid afspændingsvideo fra Henriette Bolt, der guider dig med skønne øvelser til rolig musik og får din krop og dit hoved til at slappe af.


Sving og balance gymnastik Gotvedinstituttet

Hjemmegymnastik der får pulsen op

Mangler du gymnastikøvelser til din hjemmetræning? Jette Hjulmand har sammensat et kort, men effektivt program med hjemmegymnastik, der løsner spændinger og giver energi til hele kroppen. Sving med og mærk, hvordan blodet giver hjernen og kroppen fornyet styrke og god energi til at klare resten af dagen.


Bevæg dig glad

Ida Thalbitzer får gang i din krop med kontrollerede stræk og let pulstræning. Alt sammen bevægelser der gør dig glad og fri. Kom med, og mærk selv den gode effekt.


Tilmeld dig online-træning

Vil du have forskellige træningsvideoer med gotvedgymnastik, som du har adgang til i en hel måned? Med vores tilbud om online-træning betaler du kun 200 kroner for 5 videoer, som du kan streame, når du har tid og lyst.

Online-træning på Gotvedinstituttet

Stream eller download træningsvideoer

Få adgang til hjemmetræning med det samme ved at købe vores videoer til stream eller download til en god pris. I hver video får du omkring 45 minutters gotvedgymnastik, svarende til en lektion. Du modtager link og adgangskode til videoen, når du har betalt.


Hjemmetræning på video – lej eller køb

Drømmer du om et længere træningsprogram, så finder du hele tre forskellige DVD’er med hjemmetræning, du kan streame eller afspille, når det passer dig.

Barfodsgymnastik – bevægelse fra top til tå

Barfodsgymnastik er gotvedgymnastik for alle – og her får du en god fornemmelse af den store betydning dine fødder har for resten af kroppens bevægelser.

I form på 2 m2

Her får du øvelser, som du kan lave på meget lidt plads, og hvor der er fokus på mange gentagelser i stedet for stor belastning.

I form efter fødslen

Hjemmetræning, der er skånsom og hensyntagende og beregnet til dig, der netop har født. Der er fokus på stræk og træning af arme og skuldre, som i starten af barslen ofte er hårdt belastede. Desuden er der træning af bækkenbund og let mavetræning.


Podcasts med gotvedgymnastik

Gotvedinstituttet podcasts få det bedre med gotvedgymnastik hjemmetræning

Få skøn og velgørende gotvedgymnastik ud af højttalerne præcis, når det passer dig. Du finder såvel puls og styrke, koordination og dans som fodtræning, bækkenbundstræning og afspænding. Og alle kan være med.
De 10 nye podcasts har Gotvedinstituttet udgivet i samarbejde med forlaget Saga. De 10 titler er følgende:

  • Puls og styrke
  • Koordination og dans
  • Træk vejret bedre
  • Stræk og afspænding
  • Bækkenbund for kvinder
  • Fra regnorm til anakonda – bækkenbund for mænd
  • Balance og stabilitet
  • Op fra kontorstolen
  • Styrk dine fødder
  • Træning og koordination

Du låner, køber eller streamer dem fx her:
eReolen.dk
Saxo.com
Bogreolen.dk
Bog-ide.dk
Podimo (app)