Ekspertviden udefra: Nyt kursus i foråret

Skulder og bindevæv

Som noget helt nyt præsenterer Gotvedinstituttet et nyt kursus i foråret med ekstern underviser. Vi har udvalgt underviseren på baggrund af hans ekspertise på det specifikke område, og på baggrund af at han allerede er et velkendt ansigt i huset for mange. Vi glæder os til at give vores deltagere adgang til al den viden og erfaring, som netop han har at byde på.  

Kursus til dig med osteoporose

Har du osteoporose og mangler viden og råd til din træning i hverdagen, så er dette nye kursus 1. maj perfekt til dig. Underviseren, Magnus Bendtsen, er Cand.scient. i idræt og arbejder på Videnscenter for Knoglesundhed. Han har også indtil for nylig undervist på uddannelsen i fysiologi. Hans store viden og erfaring inden for træning med osteoporose bringer han videre på kurset, og du lærer, hvordan du trygt kan fortsætte med at styrke din krop på en hensigtsmæssig måde.