Uddannelsen skifter navn

Uddannelsen til bevægelsesunderviser og massør Gotvedinstituttet

Når Gotvedinstituttet om lidt deler eksamensbeviset ud til endnu et hold studerende, der har gennemført uddannelsen, så er det med et nyt navn på papirerne. Det, der tidligere hed, Gotveduddannet bevægelsespædagog, hedder nu og fremover Gotveduddannet bevægelsesunderviser og massør.

“Vi er undervisere, og vi underviser i bevægelse”, siger Henriette Bolt, der selv er uddannet bevægelsesunderviser og massør (tidl. bevægelsespædagog) og de sidste 25 år har været leder af uddannelsen.

Undervisning for voksne

“Det pædagogiske er helt essentielt i formidlingen af bevægelse og fylder en del på uddannelsen. Vi har dog længe følt at titlen “bevægelsespædagog” var misvisende. Man kan få den tanke, at vi primært arbejder med børn, og det er faktisk helt forkert, da kun en meget lille del af uddannelsen er rettet mod børn og bevægelse”, siger Henriette Bolt.

Mange vil være massører

Mange oplever efter endt uddannelse, at massøruddannelsen kommer til stor gavn, og flere giver udtryk for, at netop den del har været udslagsgivende for, at de valgte uddannelsen.

“Det er relevant at få et større fokus på, at færdighederne som massør også er en del af uddannelsen, og det gør vi nu ved at integrere det som en del af navnet”, siger Henriette Bolt.

Det gode indhold er det samme

I forbindelse med navneskiftet vil der ikke komme nogen ændringer af uddannelsens indhold for det hold, der starter op i september. Uddannelsen udvikler sig løbende, og underviserne er altid ajourført med den nyeste viden på deres område. Men overordnet set er uddannelsen den samme som tidligere.

Skynd dig, hvis du vil med

Holdet for september 2020 er i fuld gang med at blive sat, og antallet af ledige pladser mindskes hurtigt. Der er stadig enkelte pladser tilbage, men er du interesseret, skal du ansøge hurtigst muligt.

“Interessen har vist sig rigtig stor her i slutspurten, og man skal ikke tøve med at sende sin ansøgning, hvis man gerne vil være en del af det næste hold Gotveduddannede bevægelsesundervisere og massører. Så når man det ikke, for det går stærkt nu”, siger Henriette Bolt.

Kom med til infomøde

Hvis du vil høre mere om uddannelsen, er du velkommen til at deltage i Zoom-infomødet, som bliver afholdt 10. juni. Du kan læse mere og tilmelde dig her