Gotvedgymnastik og Bindevævstræning

Slip for spændinger og smerter i kroppen med bindevævstræning. Vi masserer, strækker og løsner kroppen, så du får elasticiteten tilbage i dit bindevæv.

Ønsker du en fleksibel, afspændt og smertefri krop, så er bindevævstræning noget for dig.

På dette kursus løsner vi op for muskelspændinger og ufleksibel fascia/bindevæv gennem massage og stræk ved hjælp af bolde, foamrollers og andre redskaber. Igennem kurset vil vi have fokus på, hvordan en bevægelse føles i kroppen både før og efter, vi har løsnet muskler og bindevæv.

Kurset lægger vægt på bevægelse og øvelser, og det teoretiske omkring bindevævets funktion bliver gennemgået sammen med øvelserne.

Kurset er rettet mod, at du kan fortsætte træningen derhjemme for at få den fulde effekt. Vi vil i løbet af kurset, arbejde kroppen igennem med en god opvarmning, forskellige øvelser og teknikker og slutte af med afspænding.

Hvem kan deltage?

Alle er velkomne på kurset. Har du osteoporose bør du dog ikke udføre bindevævstræning, og det gælder også hvis du for nylig har gennemgået en operation og har ar. Vi bruger desuden en del tid på gulvet med vægt på hænder og arme.