”Man bliver glad i låget og får sved på panden – og så får man rørt kroppen til god musik på Gittes dansehold”
Elastikker, Håndvægte, Redondo-bolde, Massagebolde, Foamrollers
Vi træner i medium intensitet. Let løb og hop må påregnes, ligesom vi skal op og ned fra gulvet i øvelserne.
60-75 minutter
Gitte Just, Joan Sandbak
Træning og balance er skabt til dig, som gerne vil have glad bevægelse, udfordre din koordination med dansende og svingende øvelser i kombination med let pulstræning og styrkende øvelser. Det hele er sammensat til god musik, som passer til øvelserne. Vi runder af med udspænding af muskler og led og laver afspænding til slut.
Vi træner i en intensitet, hvor de fleste kan være med, men det er vigtigt, at du kan komme op og ned fra gulvet og kan holde til rask gang, let løb og hop. Underviserne vil dog altid være opmærksomme på at vise, hvordan øvelserne kan varieres, så de enten er mere skånsomme eller mere udfordrende, og derfor har denne holdtype en bred appel. Omdrejningspunktet for gymnastikken er totalbevægelsen. Den er kernen i gotvedgymnastik og betyder, at belastningen/vægten fordeles hen over flere led i øvelserne.
Det er vores mission at hjælpe dig til at genopdage glæden ved bevægelse og opnå en smidig og harmonisk krop i balance, som giver mere energi og overskud i hverdagen. Samtidig får du også en større viden om– og indsigt i din egen krop.
Gotvedinstituttets nyhedsbrev udkommer minimum fire gange om året. Få nyhedsbrevet direkte på din e-mail, så du ikke går glip af nyt fra Gotvedsinstituttet.