Online-træning med Gotvedinstituttet

Hold formen ved lige derhjemme. Du kan få den dejlige gotvedgymnastik hjem i stuen, i sommerhuset, eller hvor du ønsker det, med 5 videoer med alsidig gymnastik, så du kan træne, når det passer dig.

Prøv vores online-træningstilbud, hvor du får adgang til et bredt udvalg af videoer med gotvedgymnastik. Du kan tilmelde dig løbende abonnement og automatisk få adgang til 5 nye videoer hver måned, eller du kan prøve det af en enkelt måned (Vælg “Tilmeld lektion”). Prisen per måned er 200 kroner.

Hvis du vil have online-træning på abonnement, skal du først oprette dig som bruger, før du tilmelder dig månedsvis betaling. Vær opmærsom på at når du betaler den første gang omfatter betalingen den kommende måned samt resten af indeværende måned.

Opret ny bruger

Det er vores faste undervisere på Gotvedinstituttet, der står bag videoerne, og undervisningen er tilrettelagt ligesom den, du kan opleve i vores sale. Dog er den tilpasset hjemmebrug, dvs. vi har tænkt over, at du skal kunne lave gymnastikken på få kvadratmeter og uden for mange redskaber.

Sådan er træningen opbygget

Gotvedgymnastik har fokus på at varme hele kroppen op, og en træning vil oftest bestå af stræk, sving og krydsbevægelser, pulsøvelser, styrkende øvelser og udspænding og ind imellem afspænding. Men de forskellige videoer har forskellige fokusområder, som du kan læse om over videoen, så du kan vælge den træning, der passer bedst til dig.