Kursus i Anatomi og bevægelsesanalyse

Ønsker du at fordybe dig i kroppens og i bevægelsens anatomi, repetere din anatomiske viden og forbedre din evne til at analysere bevægelser? Så er kurset her noget for dig.

Vi gennemgår anatomi og analyserer kroppens bevægelser, og du får tid til fordybelse i træning af kroppens strukturer, så du får en sikkerhed i bevægelsesanalyser. På den måde kan du både være mere målrettet i din undervisning og behandling, fordi du kan se bevægelsernes nuancer og de individuelle forskelligheder tydeligere.

Vi afprøver forskellige læringsmetoder for at indlære anatomistoffet på forskellige måder.

Kurset er del af uddannelsen til bevægelsesunderviser og massør på Gotvedinstituttet.

Undervisningen foregår sammen med de studerende på uddannelsen, hvilket giver gode udvekslinger og diskussioner.

Du kan afslutte kurset med en eksamen, hvis du ønsker det.

Kurset henvender sig til: Undervisere i bevægelse og behandlere som massører eller andre, der ønsker at dygtiggøre sig og fordybe sig den anatomiske viden.

Det lærer du på kurset

Anatomi og bevægelsesanalyse

Mål

  • Anatomisk viden med hovedvægt på knogler, led, muskler, bindevæv, fascier og nervesystemet
  • Viden om, hvad der er funktionelt normalt, og hvad der er uhensigtsmæssigt eller patologisk
  • Analyse af bevægelser (øvelser og hverdagsbevægelser)
  • Formidling af praktisk og teoretisk undervisning
  • Solidt grundlag for anvendelse af faglitteratur
  • Palpation af de største og vigtigste knogler og muskler

Indhold

Gennemgang af

  • Knoglernes klassifikation og deres forskelligheder
  • Leddenes opbygning, deres støttevæv og funktioner
  • Fascierne og bindevævet`s betydning og opbygning
  • Musklers opbygning, udspring, fæste og funktion
  • Bevægelsesanalyse
  • Træningsøvelser for de forskellige strukturer med modificeringer
  • Gennemgang af det perifere nervesystem og dets funktioner

Metode

Klasseundervisning, gruppearbejde og kropslige øvelser.

Litteratur

Gilroy mfl., Atlas of anatomy, fourth edition, 2022, Thieme

Dorte Mølgaard, kompendium. 250 kr.

Underviser: Dorte Mølgaard, fysioterapeut og Master i pædagogisk udviklingsarbejde

Her foregår undervisningen

Kurset foregår på Gotvedinstituttet i Ny Sal, hver tirsdag fra den 6. september kl. 9.00 – 12.00 med enkelte undtagelser.

Efterårssemester 2022
Tirsdage kl. 9-12: dato 6/9, 13/9, 20/9, 27/9, 4/10, 25/10, 1/11, 8/11, 15/11, 22/11, 29/11, 6/12 og 13/12.
Mandag kl. 9–12: dato 14/11
Fredag kl. 9–12: dato 14/10

Forårssemester 2023
Tirsdage: Kl. 9–12: dato 10/1, 17/1, 24/1, 21/2, 28/2, 7/3, 21/3, 28/3, 11/4, 18/4, 25/4, 2/5, 9/5 og 16/5.
Tirsdag: kl. 9-15.45: dato 31/1
Tirsdag: kl. 9-15: dato 14/3

Semesterprøve fredag den 20.december (frivillig).

Slutdato ultimo maj 2023 og eksamination medio juni 2023.

Kurset er planlagt til 148 lektioner.

Pris: 11.840 kr. + 900 kr. hvis man ønsker eksamination.

(4.800 kr. for efterårs semester, 7.040 kr. for forårssemester)

20 % rabat for medlemmer af Gotvedgruppen og DAP

Sted: Gotvedinstituttet, Vodroffsvej 51, 1900 Frederiksberg C.

Tilmelding med oplysning om din faglige baggrund: kontor@gotved.dk