Træn din balance

Selvom du er i god form, kan løbe 5 kilometer uden problemer og træner din muskelstyrke jævnligt, kan det godt være at din balance ikke fungerer optimalt. På dette kursus får du balancetræning, som forebygger problemer med svimmelhed og sørger for, at du kan holde et højt funktionsniveau i dagligdagen.

Hvornår har du sidst slået en koldbøtte, rullet rundt på gulvet eller snurret rundt om dig selv? Måske er det en del år siden, og selvom du tror, at det er uden betydning for dit funktionsniveau midt i livet, kan du let tage fejl.

Ikke nok med styrke- og konditionstræning

Det er vigtigt at træne balancen for at kunne blive ved med at leve et aktivt liv. Selvom du er i god form, kan løbe 5 kilometer uden problemer og træner din muskelstyrke jævnligt, kan det godt være at din balance ikke fungerer optimalt. Måske har du oplevet, at du bliver lettere svimmel, når du vender dig rundt eller rejser dig hurtigt op.

På dette kursus kan jeg hjælpe dig til at få din balance, og dermed din dagligdags funktion helt i top.

Balancen styres af

  • Stillingssansen – tryk/følesansen under fødderne og ledsanserne
  • Balancesansen – den vestibulære sans i buegangene i det indre øre
  • Synet, der hjælper os med at fortælle os, hvor vi er i forhold til omverdenen, og kompenserer for funktionen i de andre 2 sanser
  • Muskelstyrken i benene

Disse funktioner skal stimuleres og aktiveres og trænes, for at kroppen kan fungere optimalt i alle situationer. Det er ikke nok at stå på 1 ben. Så bliver du kun god til at stå på 1 ben.

Du skal blive rundtosset, du skal vakle og gribe dig selv og du skal nogle gange bevæge dig med lukkede øjne, for at synet ikke skal overtage. Du skal være stærk i dine ben og dine holdningsmuskler.

På dette kursus vil vi teste din balance i forhold til

  • Styrken i benene
  • Stillingssansen
  • Balancesansen

Vi træner balancen med gotvedgymnastik

Derefter vil vi træne balancen i forbindelse med gotvedgymnastik. Gotvedgymnastikken er netop bygget op omkring kroppens grundlæggende funktioner, og dermed også balancen.

Vi skal ned på gulvet, og op igen, træne styrken til vi får dejligt varme muskler, og du bliver forpustet og rundtosset flere gange i løbet af kurset.

Du skal altså indstille dig på et par aktive timer, hvor du vil være i bevægelse hele tiden, med skiftende intensitet.