Gotvedugen på Gerlev

Kom med på en uges højskoleophold på Gerlev Idrætshøjskole i gotvedgymnastikkens tegn. Vi skal arbejde hele kroppen igennem og lære meget mere om de naturlige bevægelsesmønstre og have revurderet og optimeret vores kropslige vaner.

Vil du give dig selv en højskole- og træningsoplevelse ud over det sædvanlige? Vi byder velkommen til en intensiv Gotved-uge, der bliver fuld af bevægelse og gode højskoleoplevelser.

Få kickstartet din træningsrutine, og få større viden om kroppen i bevægelse. Gotvedgymnastik er alsidig grundtræning, der tager udgangspunkt i kroppens naturlige bevægelsesmønstre. Musikken spiller en central rolle, da den understøtter bevægelsen og skaber følelsen af flow.

Ugen byder på spændende morgensamlinger og foredrag med nogle af Gerlevs faste lærere, som også byder indenfor til oplevelser i et anderledes bevægelsesunivers.

Vi bygger dagene op således, at du følger enten Ida Thalbitzer eller Søren Ekman i de lange lektioner om formiddagen alt efter, hvilket spor du vælger. Om eftermiddagen har du et kortere forløb med den anden underviser.

SE VIDEO OM GOTVEDUGEN PÅ GERLEV

Spor 1. Funktionel træning & dans
v/ Ida Thalbitzer, Bevægelsesunderviser og massør

  • I min undervisning vil jeg kombinere elementer af musisk bevægelse (koordination, dans, rytme) – med styrkende sekvenser på gulv (funktionel træning, fx kravle mønstre og yoga).
  • Den musiske bevægelse giver mulighed for flow og fællesskabsånd – imens den funktionelle træning ligger op til egen udvikling, fordybelse og ro. Vi skal også lave sjove reaktionslege, øvelser i selvmassage og afspænding.
  • Du vil få pulsen op, sved på panden og smil på læben, og vi vil komme hinanden ved og fordybe os hver især. Bliv klogere på hvad din krop kan, og få bud på, hvordan du kan gøre brug af den nye kropsbevidsthed i din hverdag.

Spor 2. Grundtræning og rytmisk bevægelse
v/ Søren Ekman, bevægelsesunderviser og massør samt direktør for Gotvedinstituttet

Jeg vil bruge begreber som kropsbevidsthed, flow, energi, kraft og variation som bærende elementer i undervisningen. På kurset vil vi på hver af de 5 formiddage arbejde med et specifikt kropsområde, og lege med dette områdes betydning for helheden. Vi vil i forløbet komme ind på:

  • Funktionel anatomi – hvilke bevægelser er de enkelte led bygget til?
  • Træning af kredsløb og muskler til musik
  • Forløb uden musik, og med koncentreret ro
  • Redskaber til tydeliggørelse af kvalitet og funktion
  • Parvise øvelser som uden fysisk kontakt og iagttagelsesøvelse

Kurset i gotvedgymnastik på Gerlev passer til dig som …

  • der gerne vil kombinere højskole og bevægelse
    allerede træner, men gerne vil vide mere om, hvordan du bevæger dig optimalt, og godt kunne tænke dig en målrettet struktur på din træning.
  • allerede kender gotvedgymnastik, er vild med det og ønsker en hel uge med alt det bedste af den dansende gymnastik og træning.
  • Dig der er indstillet på at bevæge dig i 5 timer dagligt.
  • Dig der kan arbejde på gulvet på hænder, fødder og knæ i længere sessioner.
  • Kurset er åbent for alle over 18, men vi får et rimeligt højt aktivitetsniveau ugen igennem, og derfor er det en fordel at være i god grundform.

Undervisere på kurset:
Søren Ekman, Gotvedinstituttet
Ida Thalbitzer, Gotvedinstituttet
Martin Lykkegaard, Gerlev Idrætshøjskole
Julie Hauge, Gerlev Idrætshøjskole
Finn Bygballe, Gerlev Idrætshøjskole


Priser pr. person:
Sovesal: 3695,-
Dobbeltværelse: 4595,-
Tremandsværelse: 4295,-
Enkeltværelse: 5650,-