Ekstra vandre- og forkælelsesuge i uge 12

Kom med på vores ekstra vandreture i marts, hvor vi mødes og går i den nordsjællandske natur og spiser en skøn frokost undervejs.

Vandreturene i uge 5 var sådan en succes og fuldt booket, at vi arrangerer en uge mere. Nåede du ikke at melde dig til uge 5-turen, får du chancen i marts.
Vi skal fejre forårets komme med endnu en vandreuge. I denne uge vil vi flytte os lidt længere væk fra Stor København et par af dagene.

Vandreturene er arrangeret som alternativ til andre rejseformer der indebærer flyvning og CO2 belastning af vores klima.
Vi kan få nogle helt vidunderlige oplevelser ved at bevæge os ud i naturen omkring os. På med vandresko og støvler, tag en paraply med i rygsækken og kom med ud at gå.

Vi skal vandre i den smukke, danske natur, som kun er en lille togtur væk. Vi skal ud i den nøgne vinterskov og nyde den friske luft, den klare himmel og opleve vinterskovens beroligende skønhed.
Der skal traves, snakkes, og vi vil nyde den danske natur. Vi vil hvile benene og nyde den medbragte madpakke eller en god frokostrestaurant på vejen.
Turene er på ca. 10 – 15 km og vil starte og slutte fra en togstation omkring København. Fredag skal vi til Roskilde.

Program

• Mandag 20. marts: Vi starter på Rungsted station kl.10.00 Vi vandrer til Arboretet i Hørsholm, hvor vi spiser den medbragte madpakke. Derfra går vi til Vedbæk station Ca. 12 km.

• Tirsdag 21. marts: Vi mødes på Holte station kl. 10.00. Vi vandrer langs Furesøen over Vaserne og Bistrup til Birkerød, hvor vi kan købe sandwich, kaffe mm. på Farumhus. Fra Birkerød kan man vælge at tage toget eller gå retur til Holte. Turen er i alt på ca. 13 km.

• Torsdag 23. marts: Vi mødes kl.10.00 på Roskilde station. Vi går fra Roskilde station, gennem byen og parken til havnen og ud til Sankt Hans. Derfra tilbage hvor vi spiser frokost på Restaurant Pibers Hus. Ca.10 km. Derefter er der mulighed for at opleve Roskilde Domkirke og området omkring Domkirken.

• Fredag 24. marts: Vi mødes på Birkerød station kl.10.00. Vi går gennem Rudeskov over Høje Sandbjerg til Spiseriet, Gl. Holtegaard, hvor de serverer en dejlig varm suppe. Derfra gennem Jægersborg hegn til Skodsborg station. Turen er i alt på ca. 14 km.

Det bliver en fantastisk uge med oplevelser og gode samtaler på de lange vandreture. Hvis du ikke er i god vandreform, er det en god idé med lidt gå-træning i ugerne op til, så kroppen ikke bliver udmattet, og du risikerer skader.

Pris: Det koster 200 kr. at deltage + eventuelt gave på 200 kr. til Gotvedinstituttet.
Man betaler selv for frokost og drikkevarer.

OBS! Jeg forventer, at man deltager i alle dage. Hvis der er dage, hvor man ikke kan deltage, SKAL man huske at sende en mail til henriettebolt@gotved.dk senest en uge før. Hvis man ikke dukker op torsdag eller fredag, hvor jeg reserverer bord og mad, vil man blive opkrævet for måltidet.

Max. 30 deltagere per dag, så tøv ikke for længe med tilmelding.
Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Alle tilmeldte vil modtage en mail ca. en uge inden, vi mødes med eventuelle rettelser.
Jeg håber at se gengangere 😉 og nye deltagere.

Mange hilsner

Henriette Bolt

 

Tilmelding

Tilmeld dig til turen uden donation her 

Tilmeld dig til turen med donation her