Danseseminar med improvisation og kropsbasis

Prøv vores 4 dages bevægelsesseminar med fokus på dans, musikalitet og bevægelse

Gotvedinstituttet åbner gymnastikhuset og afholder et bevægelsesseminar med fokus på dans og bevægelse.

Underviserne vil udforske flow i bevægelse, musikalitet og oplevelsesorienteret undervisning. Der vil være et par ture i byen for at opleve bevægelse i parker og offentlige rum. Du vil opleve forskellige stilarter af musik og bevægelse og få mulighed for at forstå musik og bevægelse på et dybere niveau, eller bare nyde dagene med andre. Tag din ven eller veninde med, og få en mindeværdig oplevelse, der giver inspiration, energi og livsappetit.

To af Gotvedinstituttets rutinerede undervisere, Jette Hjulmand og Birger Bovin, står for timerne med Henriette Bolt som kursusleder.

Kropsbasis med Jette Hjulmand

Her udforsker vi kroppen i dans og bevægelse og dykker ind i fordybelse med parvise øvelser, massagebolde for på den måde at øge opmærksomheden og blive klogere på hvordan kroppen fungerer i bevægelse. Nøglebegreber som spændingsbalance, bevægelseskvalitet, muskelstyrke, rum og retningsfornemmelse og nærvær vil vi arbejde ud fra. Vi kaster os ud i social og legende fællesskabsbevægelse, med masser af musik og energi.

Danseforståelse og improvisation med Birger Bovin

Med afsæt i musik, bevæger vi os ind i en verden, af muligheder og genre. Dans og bevægelse fra enkle trin til trance. Vi får musikken til at tale til forskellige steder i kroppen.

Lær bevægelses-improvisations-teknikken Viewpoint at kende, og udvid din danseforståelse, og dine muligheder. Både som lærer og ”Dansenørd”. Du får en dybere forståelse for musik og bevægelse, eller kan bare nyde dagene sammen med andre, i et bevægende flow.

Program

Torsdag 29. juni

9.30 – 10.00                       Morgenkaffe/te. Introduktion til kurset med Henriette Bolt

10.00 – 12.30                                          Kropsbasis/ Jette.

12.30 – 13.15                    Frokost, hvor vi spiser vores medbragte mad. (sandwich kan bestilles)

13.15 – 15.00                    Danseforståelse og improvisation/Birger.

Fredag 30. juni

9.30 – 10.00                      Morgenkaffe/te. Historien om Gotvedinstituttet med Henriette Bolt.

10.00 – 12.30                                          Kropsbasis/ Jette

12.30 – 13.15                    Frokost, hvor vi spiser vores medbragte mad. (sandwich kan bestilles)

13.15 – 15.00                    Kropsbasis/ Jette

Lørdag 1. juli

9.30 – 10.00                      Morgenkaffe/te.

10.00 – 12.30                    Danseforståelse og improvisation/Birger

12.30 – 15.00                    Vandretur og frokost i det grønne. (sandwich kan bestilles)

15.00 – 15.30                    Kaffe og kage

15.30 – 17.00                    Blid bevægelse, stræk og indre ro/Birger

Søndag 2. juli

9.30 – 10.00                      Morgenkaffe/te

10.00 – 12.30                    Danseforståelse og improvisation/Birger

12.30 – 15.00                    Vandretur og frokost i det grønne

15.00 – 15.30                    Kaffe og kage

15.30 – 17.00                    Blid bevægelse, stræk og indre ro/Birger

Priser

Pris: 3.500 kr. Tilmelding senest 1. juni.

Early-bird-pris: 3.000kr.  ved tilmelding inden 1. april:

Ved afmelding senest tre uger før kursus start refunderes det fulde beløb.