Bindevævstræning med rulle og bold

Slip for spændinger og smerter i kroppen med bindevævstræning. Vi masserer, strækker og løsner kroppen, så du får elasticiteten tilbage i dit bindevæv

Ønsker du en fleksibel, stærk, afspændt og smertefri krop – så er bindevævstræning noget for dig!

Over 6 onsdage arbejder vi med at løsne både muskelspændinger og ufleksibelt bindevæv (fascia) gennem massage og stræk. Vi vil bruge bolde, foamrollers og andre redskaber til at gå på opdagelse i kroppens største sanseorgan: bindevævet.

Vi laver varierede øvelser med forskellig belastning og tempo, så vi stimulerer bindevævet på forskellige måder. Gennem forløbet vil vi langsomt bygge øvelser på, men også gentage de øvelser som er bedst for din krop, så du kan lære dem godt at kende og bruge dem derhjemme.  

Kurset igennem vil vi have fokus på, hvordan en bevægelse føles i kroppen – både før og efter vi har løsnet muskler og bindevæv. Du vil komme helt ned i det parasympatiske nervesystem, hvor du vil føle dig afspændt og afslappet.  

Det gælder det om at bevæge bindevævet for at holde smidigt, elastisk og godt hydreret – ellers bliver sejt det. Træning af bindevævet er også vigtigt for at forebygge og undgå skader. 

Kom og vær med, og bliv overrasket over, hvor dejlig kroppen kan føles efter en grundig bindevævstræning!

Hver undervisningsgang indeholder:  

En dynamisk opvarmning:  Her får vi varmet kroppens muskler og bindevæv op, så vi kan skabe et godt flow gennem timen. 

Øvelser på bolde og foamrollersHer arbejder vi med forskellige redskaber for at hydrere bindevævet, så vi får større bevægelighed og velvære i kroppen. 

Afspænding:  Vi afslutter timen med en lille afspænding, så du kan gå herfra med fornyet energi og ro i kroppen. 

Hvem kan deltage? 

Alle er velkomne på kurset. Dog bør du ikke deltage, hvis du  har fremskreden osteoporose, eller for nylig har gennemgået en større operation.  Bindevævstræningen giver nemlig relativt hårde tryk på hud og knogler, og det skal udføres i en meget skånsom variation, hvis man er nyopereret eller har knogleskørhed. Det hensyn kan vi desværre ikke tage på dette hold.  

Praktisk info 

Mød gerne op i tætsiddende træningstøj og allerhelst i en bluse uden ærmer, da du så vil have nemmere ved at arbejde med redskaberne. Husk en flaske vand og et håndklæde – et yogahåndklæde eller et tungt (hånd)klæde fungerer bedst på måtten.  

Der er mulighed for at købe grønne bolde med hjem ved første og sidste træning, så du kan fortsætte med øvelserne hjemme.

Kontakt os

Har du spørgsmål til workshoppen, kan du kontakte kontor@gotved.dk