Ønsker du en fleksibel, afspændt og smertefri krop, så er bindevævstræning noget for dig.
Med bindevævstræning løsner vi op for muskelspændinger og ufleksibel fascia/bindevæv. Hver lektion indledes med en opvarmning og derpå arbejdes der med specifikke områder af kroppen. Vi benytter massage og stræk ved hjælp af bolde, foamrollers og andre redskaber. Igennem kurset vil vi have fokus på, hvordan en bevægelse føles i kroppen både før og efter, vi har løsnet muskler og bindevæv.
Træningsforløbet lægger vægt på bevægelse og øvelser, og det teoretiske omkring bindevævets funktion bliver gennemgået sammen med øvelserne.
Fortsæt din bindevævstræning derhjemme
Træningsforløbet er rettet mod, at du kan fortsætte derhjemme for at få den fulde effekt.
Hvem kan deltage?
Alle er velkomne på kurset. Har du osteoporose bør du dog ikke udføre bindevævstræning, og det gælder også hvis du for nylig har gennemgået en operation og har ar. Vi bruger desuden en del tid på gulvet med vægt på hænder og arme.