NYT KURSUS: Bækkenbund i balance

Bækkenbund i balance

Vi har sammensat et nyt kursus over tre gange til alle de kvinder, der har dårlig samvittighed over, at de ikke får lavet deres knibeøvelser.

For bækkenbundstræning er meget mere end de klassiske knib, og når du forstår din bækkenbunds muskler og funktion, vil det være langt lettere at få integreret dens træning i din hverdag – samt at være motiveret for at blive ved med at lave den!

Undervejs på kurset vil du lære at forstå din bækkenbund bedre gennem viden om dens anatomi, øvelser der træner den isoleret, men også fornemmelsen af dens funktion i bevægelse.

Så kom med på Bækkenbund i balance tre onsdage i marts, hvis du vil have en opfrisket din tilgang til bækkenbundstræning!