NYHEDSBREV NOVEMBER 2018 


 


Nye rejser og gratis fod-dag

Klimakamp og nye rejser
Nu indfører Gotvedinstituttet miljøpolitik på rejser. Derfor kan du i 2019 komme på tre skønne retreats i og tæt på Danmark. ”Vi vil gerne have en bæredygtig profil på Gotvedinstituttet, og det harmonerer ikke med at flyve 3.600 km til Lanzarote for at dyrke motion. Derfor afholder vi i fremtiden udelukkende aktive ferier i nærområdet,” siger Henriette Bolt, rejseleder på rejserne til Lanzarote. De nye rejser bliver mindst lige så attraktive som La Santa-turene: Ophold med masser af puls- og styrketræning og afspænding i henholdsvis Skärva i Blekinge på en smuk gammel herregård, i naturskønne Rørvig på Sjælland og i Skagen. Det betyder også, at de populære rejser til Club La Santa på Lanzarote har sidste afgang i januar og februar 2019. Book din rejse allerede nu

Premiere: Kom med bag kulisserne
Den 11. november kl. 14-16 har Gotvedinstituttet premiere på rundvisninger i vores smukke, 120 år gamle Gymnastikhus. Gymnastikhuset fra 1898 er ikke alene Københavns første gymnastiksal med ribber, bomme og barrer. Det rummer også en overflod af anekdoter, som arkitekt Leif Hansen og direktør Søren Ekman vil underholde med. Billet koster 75 kr. Tilmeld dig her

To timers gratis forkælelse til dine fødder
Hver dag går du i gennemsnit 10-15.000 skridt. Dine fødder udfører derfor et stort arbejde, og det er vigtigt at holde dem i god form. Lørdag den 17. november kl. 13-15 inviterer Gotvedinstituttet dig til forkælelse af fødderne. Kom og få fodøvelser, tip til løbeoptimering og underholdning med Gotvedinstituttets protektrice, Anne Marie Helger. Arrangementet er gratis, ingen tilmelding nødvendig. Se hele programmet her

Støt sund bevægelse
I sidste måned var Gotvedinstituttet så heldig at modtage 10.000 kr. i gave. De glade givere, Martin og Merete, skriver: ”Merete er meget glad for Gotvedinstituttet, og Martin kender jer fra en fin dvd “Kom i form på 2 m2”. Vi synes godt om jeres syn på krop, bevægelse og sundhed, særligt i disse lidt fanatiske fitnesscenter-tider. Så tak for jeres aktiviteter.” Vi er meget taknemmelige, hver gang vi modtager donationer af enhver størrelse. Du kan støtte Gotvedinstituttets arbejde med at udbrede sund bevægelse fra 200 kr. – f.eks. 20 kr. pr. person, hvis man giver som en gruppe. Læs mere her

Har du set din underviser?
Nu kan du, inden du tilmelder dig et hold eller kursus, få et indtryk af undervisningen og underviseren. Vi lægger i øjeblikket løbende videoer med underviserne på gotved.dk og Facebook. Vi håber, det giver dig et godt indtryk af gymnastikken, niveauet og underviserne. Se videoerne her

Prøv noget nyt
2019 byder på spændende kurser med masser af livsglæde og god motion. Prøv ”Dans og yoga” eller ”Funktionel træning og yoga” med Ida Thalbitzer, ”Pulsing Barre” med Joan Sandbak eller ”Yogamind” med Hanne Herlin. Der er også to nye hold torsdag aften: ”Gotved-fascia-træning” med Gunilla Stefansson. Se videoer fra disse hold på hver kursusside



Kontoret
Kontoret har åbent mandag kl. 13-16.30 og tirsdag-onsdag-torsdag kl. 10-13.
Vi besvarer breve og emails indenfor tre arbejdsdage.

Gotvedinstituttet
Vodroffsvej 51 • 1900 Frederiksberg C • Tlf. 35 35 20 19 • Email kontor@gotved.dkgotved.dk