JANUAR 2015 • NYHEDSBREV NR. 61 


 
Tak til alle jer
Foto: Jens Hemmelder har bidraget til en hjertestarter. Og en særlig varm tak til Hans Madsen og Erik Jacobsen der iværksatte indsamlingen. Vi håber aldrig at få brug for den, men det er en stor tryghed at den nu hænger på hovedtrappen ud for balkonen, midt imellem de 2 sale. Alle medarbejderne kommer på kursus så de ved hvordan den betjenes og hvordan de i øvrigt skal agere i tilfælde af et hjertestop.

Gaver
Det lykkedes også Gotvedskolen at få mere end 100 gaver på 200 kr. eller mere i 2014. Det har afgørende betydning for instituttets fremtid at bevare godkendelsen efter § 8A. Vi håber I også vil betænke Gotvedskolen i 2015.

Gratisholdet
Fredag 20. februar 15.00 – 16.00 er 1. gang på gratisholdet, hvor det nuværende hold på uddannelsen underviser på skift. Der vil fremover være undervisning hver fredag for kvinder og mænd, der går til gymnastik på Gotvedskolen. Det foregår i Gammel sal, der er ingen tilmelding – du dukker bare op og niveauet svarer til et i form – hold. Der er en særlig stemning på dette hold, hvor deltagerne på egen krop kan opleve udviklingen på uddannelsen til bevægelsespædagog.

Nyt hold
Tirsdag 13.55 – 14.55 har Nina Rud Hansen startet et nyt i form – hold. Deltagere på I form hold på Gotvedskolen kan komme gratis i januar og prøve. Husk at hvis du skaffer en ny deltager på et hold, kan du spare en måneds kontingent!

Kære ven af Gotvedskolen

Vi har brug for din mening!
Helt konkret har vi brug for en lille gruppe deltagere/kursister på cirka fem personer, der har lyst til at give os deres mening om vores kommende, nye logo.
Gotvedskolen skifter navn til Gotvedinstituttet, og det gamle logo skal derfor laves om og få et mere nutidigt og tidssvarende udtryk. I den forbindelse har vi brug for jeres mening. Det drejer sig blot om en enkelt time, hvor du vil blive vist tre forskellige logoer, og vi vil spørge dig om din mening om dem. Du vil få mere at vide på mødet.
Mødet er i Gymnastikhuset
Onsdag 18. februar 2015
kl. 20.00 i Ny sal.
Du behøver bare at læse dette nyhedsbrev inden – ellers er der ingen forberedelse. Du behøver heller ikke have forstand på grafik eller logoer. Vi vil bare høre, din umiddelbare mening til mødet.
Skriv eller ring til Søren Ekman senest torsdag 22. januar, hvis du synes, det kunne være interessant. Det vil være en stor hjælp for os.

Baggrund - hvorfor skal vi overhovedet have et nyt logo?
Vi har i lang tid arbejdet på at forny Gotvedskolens image, så vi kan tiltrække flere deltagere på gymnastikhold, kurser og studerende til vores uddannelse. Det er der brug for, for at vi kan vedblive med at have en uddannelse og mange hold og kurser. Det har været en længere proces, hvor vi bl.a. har fået bevægelsespædagoger i hele landet til at sende os navneforslag. Derefter hyrede vi et bureau til at foretage en brugerundersøgelse blandt folk i huset, journalister og folk der aldrig har hørt om os før. Sammen fandt vi frem til, at det mest tidssvarende og passende navn var ”Gotvedinstituttet”. Dette navn havde flest positive associationer blandt de adspurgte, og det var det der svarede bedst til vores udbud af både kurser, hold og uddannelse.

Vi er stadig de samme!
Vi har ikke tænkt os at ændre indholdet, men blot ændre navnet til noget der passer bedre.

Mere om navnet Gotvedinstituttet
At skifte til Gotvedinstituttet er faktisk lidt en tilbagevenden til det oprindelige navn. Fra 1887 til 1932 hed vi N.H. Rasmussens Gymnastiske institut, fra 1932 til 1984 hed vi Helle Gotveds Gymnastikinstitut. Det var først i 1984 da den selvejende institution overtog driften af instituttet at navnet ”Gotvedskolen” blev dannet.
Hvis man læser definitionen af ordet ”institut” i Ordbog over det danske sprog, er Gymnastikinstitut brugt som et af eksemplerne. ’Institutter’ rummer ofte uddannelser. ’Skoler’ bliver ofte associeret med folkeskoler eller privatskoler for børn. Det er afgørende at nye deltagere og studerende kan finde os, og umiddelbart forstå hvem vi er. Derfor skifter vi navn og ændrer vores logo og grafiske profil, så hjemmeside, brochurer, mails og breve afspejler indholdet, og afgrænsningen til andre motionsformer. Vi bevarer ’Gotved’ i navnet, da det er en væsentlig del af vores brand, og det beskriver den faglighed som vi er kendt for.
Vi er meget opsatte på, at navneskiftet er noget, der skal gøres grundigt, og med inddragelse af instituttets brugere. Det berører vores identitet som bevægelsespædagoger, Gotvedgymnaster, studerende og kursister. Selvom indholdet ikke ændrer sig, vil dette ændre den måde, vi præsenterer os på.
Det er utroligt værdifuldt at høre jeres mening om forslagene på et møde i Gymnastikhuset. På mødet vil der også deltage repræsentanter fra underviserne på uddannelsen og instituttet.
Hvis man gerne vil være med til dette, kan man senest 22. januar skrive til Søren Ekman på ekman@gotvedskolen.dk eller ringe på 35 35 16 50.

Kærlig hilsen
Henriette Bolt og Søren Ekman



Kontoret
Kontoret har åbent mandag 13.00-16.30, tirsdag 11.00-14.00, onsdag 10.00-14.00, torsdag 8.00-10.00 og 13.00-15.00. Breve og emails besvares indenfor 3 arbejdsdage.

Kan købes på kontoret
Bøger
• Helle Gotved "Gotvedgymnastik - en grundbog": 229 kr.
• Søren Ekman "Fra regnorm til anakonda - den mandlige bækkenbunds muskler og funktion": 119 kr.
• Helle Hein "Godt liv og bevægelse med knogleskørhed": 249 kr.
• Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter og Søren Ekman "Træn dine fødder sunde": 20 kr.
CD
• Inge Gotved og Dorte Mølgaard: "Energi & krop": 80 kr.
• Helle Gotved "Morgengymnastik": 80 kr.
DVD'er:
• "Træn din balance" - modvirk svimmelhed og bevar et aktivt liv. Lone Schaadt og Søren Ekman. 169 kr.
• "Sund Bund" - udarbejdet af Mette Bøeg. Bækkenbundstræning for kvinder i alle aldre. 169 kr.
• "I Form på 2 m2" - Henriette Bolt og Søren Ekman har sammensat 75 minutters Gotvedgymnastik til hjemmebrug. Bonus-track med Anne Marie Helger. 169 kr.
• "I Form efter fødslen med Gotvedgymnastik" - Henriette Bolt viser her hvordan man kan få kroppen i gang efter fødslen. 169 kr.
• "Indre Fitness" - Ullamai Rose Danielsen har sammensat Gotvedgymnastik og de 5 tibetanere til sit eget koncept. 169 kr.
• "Fra regnorm til anakonda" - Søren Ekmans bog om bækkenbundstræning for mænd - nu som DVD, med intens introduktion af Peter Larsen. 169 kr.
• ”Barfodsgymnastik” – Henriette Bolt og Søren Ekman – Gotvedgymnastik med udgangspunkt i fødder. 169 kr.
3 artikler
• Helle Gotved Om skulderproblemer, totalbevægelse samt krop & stemme. Fra 25 til 50 kr.
Læs mere om udgivelserne her.

Afmeld nyhedsbrevet
Klik dig ind på denne side, hvor der er et link til tilmelding og afmelding af nyhedsbrevet. Klik på linket - udfyld din emailadresse, vælg "Afmelding" og klik på "Send".

Gotvedskolen
Vodroffsvej 51 • 1900 Frederiksberg C • Tlf. 35 35 20 19 • Email kontor@gotvedskolen.dk