MAJ 2013 • NYHEDSBREV NR. 52 


 
Gotvedgymnastik for helheden
Foto: Jens HemmelDer er gennem de senere år opstået en tendens til at træning skal være hårdt, og vi skal presse os selv til at yde det maximale. Ikke alene skal vi yde maximalt på vores arbejde, men vi skal også yde maximalt i vores fritid, for at blive stærkere til at yde maximalt på arbejdet! Hvornår får vi tid til at trække vejret, strække os og mærke den indre livsenergi? Husker vi det i dagligdagen, og giver vi os selv tid til det? Giver vi os selv den bid af livslyst, hvor vi føler kroppen - ikke kun når den er presset, men også når vi bevæger os roligt? 
Alle os der har valgt Gotvedgymnastik som motionsform ved at træning kan være dejlig. Det kan være sjovt, glædesfyldt og vi kan mærke fællesskab og tilhørsforhold. Man kan godt holde kroppen i form uden at pine sig til det ekstreme og uden at presse nervesystemet. Det er vigtigt at være tro mod kroppens indre rytme og energiniveau. Puls, energi, åndedrag og muskelfornemmelse stimuleres af musik der får alle til spontant at bevæge sig med lyst og glæde. Undervisere, mænd og kvinder, går ind i et fælles rum, lukker byen, stressen, pligterne ude for en stund blot at være i nuet og rekreere, bygge op og puste ud. Sådan er hverdagen i Gymnastikhuset. Tak til alle jer der har bidraget med god energi, smil og taknemmelighed for livet og for bevægelsen.
Henriette Bolt.

Gravidgymnastik og efterfødselsgymnastik
I år har vi fået rigtig godt gang i gravid-gymnastikken og i efterfødselsholdene. Vi har fået næste generation med i Huset og ser frem til at se kvinderne på holdene når ungerne er så store at de kan undvære mor en gang i mellem.

Flashmob
Vi har afholdt Gotveds første flashmop og dermed startet en tradition, som vi vil følge op på til næste sæson. Husk at fortælle jeres omgangskreds at Gotvedgymnastikken lever i bedste velgående og at det er et godt alternativ eller supplement til løbeture, fitness, eller andet man dyrker.

Sommergymnastikken
Vores sommerprogram ligger nu klar og man kan melde sig til de hold man ønsker. Tag endelig en veninde, ven eller familiemedlem med, så de kan få chancen for at opleve bevægelse fra kernen. Bemærk! - at der er 50 % for studerende på alle sommerhold.
Se brochuren her.

Picnic i fælledparken
Lørdag 8. juni 2013 arrangerer vi Gotvedpicnic i fælledparken. Vi mødes kl. 11 til en times fællesgymnastik, hvor Søren Ekman og Henriette Bolt står for musik og bevægelse. Medbring tæppe/måtte til liggende øvelser samt mad og drikke til eget forbrug. Derefter spiser vi vores medbragte mad, hygger og snakker til vi ikke gider mere. Det foregår nord for Pavillonen i nærheden af en lille lund af birketræer – tæt på Øster Allé. Alle er velkommen! Tag endelig din mand, kone eller børn med.

Tilmelding til næste sæson
Vi arbejder på at gøre det nemmere for alle at tilmelde sig på Gotvedskolen. Alle I der går fast på et hold skal have mulighed for at beholde jeres plads. Samtidig vil vi gøre det hurtigere og nemmere at tilmelde sig som ny på Gotvedskolen, og vi ønsker at blive endnu mere fleksible end vi er i dag. Vi er derfor i færd med at integrere et online tilmeldingssystem, og vi vil give jer alle besked, så snart vi er klar med det.

Balanceprojekt
Alt for mange mennesker over 65 år falder hvert år. Derfor er der stigende opmærksomhed på balancens betydning. På faldklinikken på Frederiksberg Hospital kommer mange ældre mennesker som har problemer med balancen, men de mangler at teste ældre mennesker der ikke har problemer med balancen. Derfor har de kontaktet Gotvedskolen, da alle I der går her netop gør det der skal til, for at have en god balance og ”stabil gang på jord”. Vi håber derfor at der er nogle af jer der har lyst til at bidrage til den forskning.
Vil du være med til at forbedre undersøgelsen og behandlingen af ældres balance og få kendskab til din egen balance, så kan du få muligheden via et balanceprojekt på Frederiksberg Hospital. Du skal være fyldt 65 år eller ældre. Din balance bliver testet på et Nintendo Wii balance bræt og ved nogen kliniske balance test som tager 30-45 minutter. Hvis dette har vækket din interesse kan du ringe på 61 66 17 87 eller mail nbha11@student.aau.dk for mere information.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Mvh. Nicolas Brandt Hansen.


Tak for i år!
Vi siger tak for endnu en sæson i Gymnastikhuset, som samtidig var sæson nummer 125 for Gymnastikinstituttet.
God sommer til alle!
Henriette Bolt og Søren Ekman




Pengegaver til Gotvedskolen
Instituttet får ikke offentlige tilskud til gymnastikundervisningen og til uddannelsen som bevægelsespædagog. De der gerne vil vise deres glæde ved den ugentlige gymnastik med en pengegave til skolen gør derfor god gavn. Da Gotvedskolen er en almen selvejende institution er den omfattet af reglerne for skattefritagelse ved gaver og for arveafgift ved arv. For at beholde godkendelsen skal Gotvedskolen modtage mindst 100 gaver årligt. Årlige ydelser, der ikke overstiger kr. 15.000 kan altid fratrækkes uanset indkomstforholdene, og også her gælder det, at ægtefæller og registrerede partnere hver har ét fradrag.
Alle gaver er fradragsberettigede - uanset beløbets størrelse. Der skal skrives cpr. nummer som meddelelse til modtager, og ønsker man at give en gave, beder vi om at man kontakter kontoret, så vi kan sørge for korrekt indberetning. Firmaer vil normalt uden videre kunne opnå fradrag for indbetalte gaver f.eks. som led i reklame. På brevpapir kunne firmaet tilføje: "Vi støtter Gotvedskolens bevægelsespædagogiske arbejde", men det vil naturligvis kræve indgået aftale med Gotvedskolens ledelse. Spørgsmål om gaver med ret til ligningsmæssige fradrag kan rettes til Gotvedskolen.

Søren Ekman, direktør.

 


Kontoret
Kontoret har åbent mandag, onsdag og torsdag 9.00-13.00, samt tirsdag 9.30-13.30.
Breve og emails besvares indenfor 3 arbejdsdage.

Kan købes på kontoret
Bøger
• Helle Gotved "Gotvedgymnastik - en grundbog": 229 kr.
• Søren Ekman "Fra regnorm til anakonda - den mandlige bækkenbunds muskler og funktion": 119 kr.
• Helle Hein "Godt liv og bevægelse med knogleskørhed": 249 kr.
• Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter og Søren Ekman "Træn dine fødder sunde": 20 kr.
CD
• Inge Gotved og Dorte Mølgaard: "Energi & krop": 80 kr.
• Helle Gotved "Morgengymnastik": 80 kr.
DVD'er:
• "Sund Bund" - udarbejdet af Mette Bøeg. Bækkenbundstræning for kvinder i alle aldre. 169 kr.
• "I Form på 2 m2" - Henriette Bolt og Søren Ekman har sammensat 75 minutters Gotvedgymnastik til hjemmebrug. Bonus-track med Anne Marie Helger. 169 kr.
• "I Form efter fødslen med Gotvedgymnastik" - Henriette Bolt viser her hvordan man kan få kroppen i gang efter fødslen. 169 kr.
• "Indre Fitness" - Ullamai Rose Danielsen har sammensat Gotvedgymnastik og de 5 tibetanere til sit eget koncept. 169 kr.
• "Fra regnorm til anakonda" - Søren Ekmans bog om bækkenbundstræning for mænd - nu som DVD, med intens introduktion af Peter Larsen. 169 kr.
3 artikler
• Helle Gotved Om skulderproblemer, totalbevægelse samt krop & stemme. Fra 25 til 50 kr.
Læs mere om udgivelserne her.

Afmeld nyhedsbrevet
Øverst på denne side er der link til tilmelding og afmelding af nyhedsbrevet. Klik på linket - udfyld din emailadresse, vælg "Afmelding" og klik på "Send".

Gotvedskolen
Vodroffsvej 51 • 1900 Frederiksberg C • Tlf. 35 35 20 19 • Email kontor@gotvedskolen.dk