DECEMBER 2011 • NYHEDSBREV NR. 45 


 
Foto: Suste Bonnén (klik for stort foto)Tak!
Tak for sidst til jer som kom og gjorde 11.11.11 til en festlig og dejlig dag! Tak til Kulturminister Uffe Elbæk for en engageret og medlevende tale. Tak til Michael Malmgreen og Charlotte Teilmann, violiner, Ulrikke Høst Madsen, cello og Johannes Eskær, viola for den musikalske rejse. Tak til Kurt Smith og Jørgen Balder for at fylde huset med jazz på sax og kornet.
Vi sender også en stor tak til alle jer der har betænkt Gotvedskolen med en gave! Det er en stor og væsentlig hjælp, da det giver os mulighed for at beholde vores godkendelse efter ligningslovens § 8A, hvilket er afgørende i forhold til at få støtte til vores projekter af de private fonde ikke mindst i forbindelse med ansøgningerne til renoveringen af Gymnastikhuset.

Bog om menneskerne i Gymnastikhuset
Suste Bonnén er i færd med at samle materiale og midler til en bog om menneskerne i nutidens gymnastikhus. Derfor stod hun med en lampe til receptionen, og derfor vil hun komme på besøg på forskellige hold i løbet af de næste måneder, for at portrættere nogle af jer. Billedet der illustrerer dette nyhedsbrev vil være med i bogen. Arbejdstitlen på bogen er ”Ret ryggen og tal sandhed”.

Juletid
Traditionen tro vil der den sidste gang inden jul blive serveret lidt julegodter med en kop kaffe eller te til holdene indtil 15.00, og et glas portvin eller juice til holdene derefter. Vi bruger de sidste 10 minutter af timen til at ønske hinanden god jul og få snakket lidt med de andre.
Juletid er gavetid, og Gotvedskolen sælger gavekort til både dvd’er, bøger og cd’er. Man kan også købe et gavekort til massage, et kursus eller en måneds gymnastik, som I kan glæde venner og familie med.

Kurser
Vi vil gøre opmærksom på vores weekend kurser, og vi kan varmt anbefale dem. På kurserne er der tid til at fordybe sig i et specifikt emne, som vi i den daglige undervisning ikke når at gå i dybden med. Man får på sådan et kursus udvidet sin viden om kroppen og derved muligheder for at passe endnu bedre på sig selv. Det får desuden effekt på den ugentlige undervisning, som vil give mere mening, når det man er blevet bevidst om på kurset, spiller med når undervisningen berører samme emne. Læs mere om kurserne.

NYE TILTAG

Før- og efterfødsel

Fra januar 2012 får Gotvedskolen igen gymnastik for gravide og efterfødselsgymnastik på programmet. Sirid Nolsøe står for gravid-gymnastikken tirsdag kl. 19.00, og Jette Hjulmand underviser i efterfødselsgymnastik mandag eftermiddag. Karen Kristine Wellendorf holder tre timers kurser i fødselsforberedelse. Alle hold undervises i den nye sal. Hvis I kender gravide kvinder eller kvinder, der lige har født, vil vi blive glade for, at I fortæller om vores nye hold. Læs mere her (pdf).

Balladehal
Som noget nyt kan du nu tage dit barn eller barnebarn med til gymnastik sidste søndag i måneden (januar, februar, marts og april) fra kl. 13.00-14.00. Der vil være leg, motorik, rytmik og let akrobatik i børnenes øjenhøjde samt fri leg i salen. Fælles opvarmning efterfølges af lege med forskellige udfordringer for motorikken, den sociale kompetence, rytmefornemmelsen i kroppen (sang og remser), og sanserne vil blive sat på prøve.
Underviser er Irene Jørgensen. Læs mere om Balladehal her.

Uddannelsen
Husk at man som deltager på gymnastikhold har mulighed for en gratis times undervisning hver fredag kl. 15.00-16.00 med studerende som undervisere. Det er meget værdifuldt for de studerende at stå i en ”virkelig” undervisningssammenhæng, inden de skal ud og leve af undervisning fra næste år.
De studerende bliver færdige til sommer, og vi opgaer nye studerende på uddannelsen til bevægelsespædagog medio august 2012. Hvis I kender nogen for hvem det ville være relevant, vil vi bede jer hjælpe os med at sprede informationen f.eks. via linket til uddannelsens hjemmeside.
Man kan desuden kontakte uddannelsesleder Henriette Bolt via mail på uddannelsen@gotvedskolen.dk og via telefon på 33 25 16 44 eller 28 88 16 44.

FRA KONTORET

Nyhedsbrevet
I skal vide, at selvom I har tilmeldt jer nyhedsbrevet, betyder det ikke at Gotvedskolen har jeres mailadresse. Nyhedsbrevet administreres fra en anden database der ikke ”taler” med faktureringsprogrammet.

Personale og åbningstider for kontoret
Vi siger desværre farvel til Helle Eriksen, der har haft Eva Eilenbergers timer på kontoret siden januar. Fra januar 2012 vil Irene Jørgensen være på kontoret mandag og onsdag, Henriette Bolt om tirsdagen og Søren Ekman om torsdagen. Fredag er der stadig lukket for personlig og telefonisk henvendelse. Kontorets åbningstider bliver derfor:
Mandag-onsdag 9.00-13.00 og torsdag 10.00-13.00.
For Gotvedskolen er det ligesom alle andre steder dyrt at håndtere kontantbetaling. Vi vil anmode om, at betaling så vidt det er muligt, foregår over netbank. Man kan dog fortsat betale kontant i kontorets åbningstid.

Rengøringsjob
Fra januar mangler vi en person til at gøre rent, åbne for gymnaster og hygge om personalet hver mandag kl. 8.00-15.00 og torsdag fra 12.00-15.00. Hvis det har din interesse eller du kender en der mangler et job kontakt da Søren Ekman på 35 35 16 50 eller send en mail til: ekman@gotvedskolen.dk.

Hjemmesiden
Vi får flere og flere kommentarer til vores hjemmeside som beskrives som tydelig og informativ men lettere støvet. Den har tjent os godt i over 10 år, og vores webmaster er i færd med en fornyelse. Den får nyt layout, fornyet logo, og det vil blive muligt at se, hvilke hold, der er ledige pladser på. Der bliver tilknyttet et betalingsmodul, så man kan tilmelde sig og betale i en arbejdsgang. Den vil være klar i løbet af første kvartal 2012.

Facebook
Den selvejende institution Gotvedskolen har fået en profil på Facebook, så man der igennem kan følge med i nyheder, billeder og historier om og fra Gymnastikhuset.
Hvis I tilkendegiver at I synes om os, bliver vi glade. Man kan blandt andet se eller gense Kulturministerens tale fra 11.11.11.
Hvis man ikke er på facebook, kan talen ses på YouTube.


GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR TIL ALLE! 


 


Pengegaver til Gotvedskolen
Skolen får ikke offentlige tilskud til gymnastikundervisningen og til uddannelsen som bevægelsespædagog. De der gerne vil vise deres glæde ved den ugentlige gymnastik med en pengegave til skolen gør derfor god gavn. Da skolen er en almen selvejende institution er den omfattet af reglerne for skattefritagelse ved gaver og for arveafgift ved arv. Der er tre forskellige muligheder:
Engangsbeløb. Er beløbet over 500 kr. kan beløbet over de 500 kr. trækkes fra i skat.
Gavebrev. Et sådan brev indebærer at man over mindst 10 år binder sig for at betale et fast beløb til Gotvedskolen. Beløbet er fuldt fradragsberettiget op til 15.000 kr. pr. år. (Skolens kontor har en fast formular for gavebrevet og sender en kopi heraf til SKAT).
Testamentarisk gave. Man kan begunstige Gotvedskolen i sit testamente med et angivet beløb. Gotvedskolen friholdes for arveafgift ved testamentariske gaver.
Antallet af gaver er vigtigt. For at opretholde godkendelsen under ligningsloven § 8A, der giver mulighed for de her omtalte rettigheder i forhold til gaver og arv, skal Gotvedskolen over en treårig periode modtage gennemsnitlig mindst 100 gaver om året. En gave skal blot være på 50 kr. for at tælle med i regnskabet, og ønsker man at give 100 kr., vil det være en fordel at dele den i to og anføre ægtefælle, barn eller en anden som giver.
Skolens kontor skal meddele SKAT, hvem der har givet skolen gaver i årets løb, så de kan fritages for skat af beløbet. De gavegivere der giver mere end 500,- kr. skal derfor sende kontoret deres CPR-nummer.

 


Kontoret
Kontoret har åbent mandag til torsdag 9.00-13.00, for telefonisk og personlig henvendelse.
Breve og emails besvares indenfor 3 arbejdsdage.

Kan købes på kontoret
Bøger
• Helle Gotved "Gotvedgymnastik - en grundbog": 229 kr.
• Søren Ekman "Fra regnorm til anakonda - den mandlige bækkenbunds muskler og funktion": 99 kr.
• Helle Hein "Godt liv og bevægelse med knogleskørhed": 249 kr.
• Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter og Søren Ekman "Træn dine fødder sunde": 20 kr.
CD
• Inge Gotved og Dorte Mølgaard: "Energi & krop": 70 kr.
• Helle Gotved "Morgengymnastik": 70 kr.
DVD'er:
• "I Form på 2 m2" - Henriette Bolt og Søren Ekman har sammensat 75 minutters Gotvedgymnastik til hjemmebrug. Bonus-track med Anne Marie Helger. 169 kr.
• "I Form efter fødslen med Gotvedgymnastik" - Henriette Bolt viser her hvordan man kan få kroppen i gang efter fødslen. 169 kr.
• "Indre Fitness" - Ullamai Rose Danielsen (Ulla Kauth) har sammensat Gotvedgymnastik og de 5 tibetanere til hendes eget koncept. 169 kr.
• "Fra regnorm til anakonda" - Søren Ekmans bog om bækkenbundstræning for mænd - nu som DVD, med intens introduktion af Peter Larsen. 169 kr.
3 artikler
• Helle Gotved Om skulderproblemer, totalbevægelse samt krop & stemme. Fra 25 til 50 kr.
Læs mere om udgivelserne her.

Afmeld nyhedsbrevet
Øverst på denne side er der link til tilmelding og afmelding af nyhedsbrevet. Klik på linket - udfyld din emailadresse, vælg "Afmelding" og klik på "Send".

Gotvedskolen
Vodroffsvej 51 • 1900 Frederiksberg C • Tlf. 35 35 20 19 (9-13) • Email kontor@gotvedskolen.dk