Kom med på forårets gladeste kursus, når Gitte Just endnu engang spiller op til spændende dansearter i Gammel sal 18. marts klokken 15-17.
Måske fik du lyst til mere dans efter dansekurset i julen – eller måske har du hørt om, hvor sjovt en eftermiddag deltagerne havde. I hvert fald har du nu mulighed for at danse videre i den smukke gamle sal til skøn musik og med masser af sjove og udfordrende trin.
Gitte Just vil sammen med alle deltagerne sørge for at stemningen er i top, og at både hoved og krop bliver udfordret, når I skal koordinere arme og ben i de mange dansegenrer. I skal prøve kræfter med både swing, jazz, step dans og salsa/bachata og få sved på panden og et smil på læben.
Tilmeld dig i dag, og puds dine indendørs dansesko (eller kom i bare fødder) og dans med.