22 nye hold: Fyld din sommer med gotvedgymnastik

Sommergymnastik gotvedgymnastik Gotvedinstituttet

Vil du gerne forlænge sæsonen med gotvedgymnastik? Så har du nu muligheden for at melde dig på et af vores mange ekstra hold med sommergymnastik, som vi udbyder i juni og august måned.

Gotvedgymnastik som du kender det

Vores ekstrahold har samme gode indhold og opbygning, som du kender det og er et supplement til dig, som gerne vil have mere gymnastik, mens dit eget hold har sommerferie. Har du aldrig prøvet gotvedgymnastik før, er disse hold også oplagte at bruge som smagsprøve på den skønne motionsform.

Det er tre af vores faste undervisere, nemlig Jette Hjulmand, Sirid Nolsøe og Gitte Just som står bag dette års sommergymnastik, og de vil sammensætte undervisningen, så I kommer hele kroppen rundt, får pulsen op og kan gå fra salen fyldt op med god sommerenergi.

Hold i alle tre kategorier

Hvis du allerede går på et af vores hold, kender du til kategorierne Træning og balance, Puls og styrke samt Rolig træning. Vores sommerprogram er sammensat, så alle kategorier er repræsenteret, og der er derfor et hold til alle, uanset om du skal have hensyntagende træning eller gerne vil have mere fart over feltet med hop, løb og styrkeøvelser.

PRISER: Sommerhold koster mellem 105 og 125 kroner per gang, og du tilmelder dig én lektion ad gangen.