NYHEDSBREV JULI 2017 


 
Foto: Søren Nielsen

Masser af god træning og nye hold

Sommeren er over os, og mange pakker kufferten og vinker farvel til hverdagens aktiviteter. Men gymnastikken behøver du ikke tage afsked med. I august har vi sommerhold til alle jer, der ikke kan undvære god træning. Tilmeld dig hele måneden eller tilmeld dig de gange, som dine ferieplaner tillader.
Vi glæder os til at se dig til hed sommertræning for åbne vinduer!

Nye navne - samme gode indhold
Når du finder dit hold på oversigten over den nye sæson, har det fået nyt navn. Vores hold er fra den kommende sæson delt op i kategorierne Puls, Styrke og Rolig træning. Navnene er mere enkle og lette at forstå hurtigt. Indholdet er den velkendte og velgørende gymnastik, og underviserne dem, du kender. Vi glæder os til at se dig, når sæsonen begynder til september.
Se alle holdene her

Ret og vind 1 måneds gymnastik
At rette ryggen er godt for holdning og krop. Men her taler vi om at rette oplysninger. Vi vil meget gerne have, at du opdaterer dine stamoplysninger på gotved.dk, så vi har korrekt navn, adresse, fødselsdato og mailadresse. Det gør det nemmere for os at give dig relevant information. Alle, der logger ind og opdaterer informationer i perioden 1. juli til 1. oktober, er med i lodtrækningen om tre præmier: 1 måneds gratis gymnastik og to eksemplarer af ”Barfodsgymnastik” (dvd), som Gotvedinstituttets direktør Søren Ekman og uddannelsesleder Henriette Bolt har produceret.
Ret dine data her

Nyt hold for de 30-50 årige
Træning på vej til arbejde eller efter fyraften? Har du en travl hverdag, så få effektiv træning på Gotvedinstituttet. Det er en investering i et godt helbred og gør dig stærk. Du reducerer stress og forebygger sygdomme – og har det sjovt imens! Træn fast en gang om ugen eller betal for en enkelt træningstime ad gangen. Du kan vælge i mellem 64 hold i løbet af ugen, men holdene torsdag kl. 18.25 og kl. 19.30 er særligt for de 30-50-årige. Tilmeld dig her

Uddannelsen, der kan ændre dit liv
Sådan omtales uddannelsen til bevægelsespædagog ofte. Vil du, eller kender du nogen, der vil have gymnastik og bevægelse ind under huden og skal til at vælge uddannelse? Så fortæl dem om Gotvedinstituttet og inviter dem til informationsmøde den 25. september kl. 18. Du kan både få SU til uddannelsen og tilskud til undervisningsafgiften, og den kan tages, selv om du har en bachelor.
Kom med til mødet

Boot camp: Høj energi i Skagen
Oplev Gotvedgymnastik og yoga under åben himmel på et af Danmarks smukkeste steder: Skagen. Vi tager af sted fra den 14. til den 18. august. Dyrk gymnastik og yoga med to af branchens bedste navne: Henriette Bolt (Gotvedinstituttet) og Hanne Herlin (Ananda Yoga).
Læs mere om den fantastiske oplevelse og tilmeld dig her

Kom og fest med os
Den 1. september tager Gotvedinstituttet hul på sæson nr. 130! Det er der i den grad grund til at fejre. Det gør vi med bobler, taler, sange og bevægelse fredag den 1. september mellem kl. 16 og 19 her på Vodroffsvej. Vi fortæller dig meget mere om programmet efter sommerferien. Det er ganske gratis at deltage, men for at vi kan se, hvor mange der vil feste med os, må du meget gerne tilmelde dig her.

På ski i uge 9
Tag med på en hyggelig skitur til Norge i uge 9, hvor vi står på langrendsski i det smukke Bergsjøområde. Gotvedinstituttets direktør, Søren Ekman, står for morgengymnastik hver dag inden turen på fjeldet samt stræk og afspænding om eftermiddagen. Turen lægger op til hyggeligt samvær og frisk fjeldluft, så du vender energifyldt hjem. Vi glæder os til at se dig.
Læs mere og tilmeld dig her



Kontoret
Kontoret har åbent mandag 13.00-16.30, tirsdag 10.00-13.00, onsdag 10.00-14.00 og torsdag 13.00-16.30. Breve og emails besvares indenfor tre arbejdsdage.
Kontoret har sommerlukket og åbner igen 3. august.

Gotvedinstituttet
Vodroffsvej 51 • 1900 Frederiksberg C • Tlf. 35 35 20 19 • Email kontor@gotved.dkgotved.dk