MAJ 2016 • NYHEDSBREV NR. 67 


 
Foto: Mørke Nanse

Sommerfest
Kom til sommerfest 27. maj! Det bliver en aften med god mad og drikke, fællessang, danseopvisninger, festtale og en svingom for alle til varieret musik! Kom og mød nogle af bestyrelsesmedlemmerne, undervisere og de andre gymnaster. Det er en stor glæde at vi kan annoncere at instituttets protektrice Anne Marie Helger kommer og giver os en opsang. Helle Gotved sagde at sagen ses bedst på spisen, og Anne Marie Helger er stadig en af de bedste i landet til at sætte sagen på spidsen! Læs om tilmelding osv. her.

Vil du sikre dig pladsen på holdet til næste sæson?
Du kan som nuværende deltager gentilmelde dig til sæsonen 2016/17 indtil 1. juli. Derefter bliver holdene lagt åbent ud til alle. Der er som sædvanlig mulighed for at betale for hele sæsonen og spare kontingentstigningen, eller sætte dit dankort til at betale hver måned. Først til august bliver der åbnet for tilmelding til enkelte lektioner. Du får snart en mail med link til tilmelding, og hvis du hellere vil have tilsendt en faktura, skriv til kontoret kontor@gotved.dk.

Foredrag
Hjernen og fysisk aktivitet 8. juni 19.00-20.30 i Ny Sal. Professor Dr. Med. Jens Bo Nielsen fra Københavns Universitet holder for 2. gang dette foredrag i Gymnastikhuset. 1. gang var et tilløbsstykke, så nu gentager vi succesen.

Sommergymnastik
Der skal helst ikke gå mere end en uge mellem du træner Gotvedbevægelse, da den koordination og de forbindelser i kroppen som du har opøvet, begynder at fortage sig derefter. Vi har sommerhold i juni og i august. Der er 19 muligheder i juni og 12 muligheder i august. Se dem alle her.

Hvad så med juli måned?
Når nu der ikke er gymnastikhold i juli, kan du anskaffe dig en af de DVD’er vi sælger fra kontoret. Så kan du holde kroppens grundbevægelser ved lige, indtil vi går i gang igen til august.

Uddannelsen
Vi modtager i disse dage ansøgninger til uddannelsen til bevægelsespædagog, så hvis du går med tanker om at tage denne uddannelse, skal du nok ikke vente for længe. For at du kan få mere at vide, holder vi et informationsmøde onsdag 15. juni 18.00-20.20.

Nye betegnelser
Vi bliver tit spurgt, hvad forskellen på I form og Bevægelse og afspænding er. Du, som går her ved det godt, men nye, der klikker ind på hjemmesiden gør ikke. Vi forsøger os derfor med nye betegnelser, så I form holdene vil fremover hedde Gotvedpuls og Bevægelse og afspænding hedde Gotvedgymnastik.



Kontoret
Kontoret har åbent mandag 13.00-16.30, tirsdag 10.00-13.00, onsdag og torsdag 10.00-14.00.
Breve og emails besvares indenfor 3 arbejdsdage.

Gotvedinstituttet
Vodroffsvej 51 • 1900 Frederiksberg C • Tlf. 35 35 20 19 • Email kontor@gotved.dk