Vi udvider sæsonen 18/19!

Som noget helt nyt udvider Gotvedinstituttet i 2018/19 sæsonen med fire uger. Det betyder, at du i den kommende sæson kan gå til gymnastik lige fra august til Skt. Hans. Vi starter holdene mandag den 27. august 2018 og har sidste gang gymnastik inden sommerferien mandag den 24. juni 2019.

Vi glæder os meget til at kunne tilbyde dig træning i fire uger mere. Udover dejligt meget gymnastik betyder den kortere sommerpause i træningen, at det er meget lettere at få kroppen i gang efter ferien. Du holder dig kort sagt i bedre form.

Hvis du i løbet af sæsonen skal have erstatningstimer, har du nu også mulighed for at tage de timer i juni måned.

I 2018 er der sommergymnastik i juni måned. Derefter løber den almindelige sæson fra august 2018 til juni 2019, og derfor behøver du ikke tilmelde dig gymnastik af to omgange. Fra juni 2019 er der ikke separat sommerprogram, da sæsonholdene fortsætter indtil den 24. juni 2019.

Vi glæder os til at se jer til endnu mere gymnastik!

Udgivet i aktuelt