Træn dig kropsbevidst

Er du ny? Opret dig her!På dette fire timers kursus får du masser af motion og fokus på din kropsbevidsthed, så du bliver bedre til at bruge den i hverdagen. Vi skal arbejde med uhensigtsmæssige spændinger, så du lærer at mærke både over- og underspændte muskler. Det bliver sjovt, svedende og inspirerende både på selve kurset og bagefter, når du tager alle de gode øvelser og erfaringer med dig hjem.

Kurset er bygget op som mine timer på Gotvedinstituttet med: opvarmning, sving, kondition, koordination, styrke, stræk og afspænding. På dette kursus har vi tid til fordybelse og refleksion, så du kan mærke, hvad de enkelte øvelser gør ved din krop. Du lærer også, hvordan du kan udføre øvelserne mere hensigtsmæssigt – også efter kurset.

Vi arbejder med kraft, styrke og energi gennem dans, lege, koordinering, konditionstræning og skal også træne med bolde og elastikker.

Underviser: Jette Hjulmand i Ny sal
Pris: 550 kr.
Lørdag 9. marts 2019 kl. 10.00-14.00. Tilmelding