Stress af med Gotvedbevægelse

Stress af med Gotvedbevægelse

Slip ud af din stresstilstand, få skuldrene til at sænke sig, og få åndedrættet i ro med dette kursus på otte gange.
Hvis du har brug for at komme fra hovedet og ned i kroppen, slippe spændinger og mærke dig selv, er dette kursus perfekt til dig.

Vi arbejder med rolige, flydende bevægelser til dejlig musik, lange stræk og forskellige former for afspænding og opmærksomhedsøvelser. Når vi skal fylde kroppen med positiv energi, sker det til dans, boldlege og andre uhøjtidelige lege.

På kurset får du en masse dejlig bevægelse og mulighed for at mærke og arbejde fysisk med din stress og anspændthed. Du bliver også mere opmærksom på kroppens ressourcer og kan gå hjem med en afslappet og lettet fornemmelse i kroppen.

Temaer, vi skal arbejde med igennem forløbet:

  • Hvordan virker stress?
  • Sådan ryster du anspændthed af dig
  • Jordforbindelse – mærk dine fødder
  • Flow og balance
  • Kraft og centrering
  • Åndedræt og nærvær
  • Motion for nervesystemet

Kurset er for alle, som gerne vil lære at arbejde­­­ stress og anspændthed ud af kroppen med fysiske bevægelser samt lære at forstå sin krops signaler.

Underviser: Sirid Nolsøe i Ny Sal.
Pris: 830 kr. Tilmeld

• Tirsdage 22. oktober – 10. december 2019 kl. 19.00 – 20.15 (otte gange)