Indre fitness

med De 5 Tibetanere

169_632x356
De 5 Tibetanere er et anti-aging og anti-stress program som styrker kroppens selvhelbredende kraft og evne til at regenerere. De påvirker og stimulerer de hormonelle kirtler og nervesystemet, og det giver mere harmoni og balance i kroppen. De 5 Tibetanere er 5 enkle og kraftfulde energiøvelser som kan udføres af alle uanset alder. Du vil hurtigt opleve at du får mere energi, mere indre ro, mere styrke, og mindre stress. Øvelserne kombineres med Gotvedgymnastik og meditation, og denne kombination af østens visdom og vestlig tankegang skaber en perfekt sammenhæng og balance i kroppen.


Kursus 1

Dette kursus giver dig en grundig indføring i De 5 Tibetanere både praktisk og teoretisk. Du vil efterfølgende have en god basisviden til at praktisere øvelserne i din hverdag. På kurset vil du også blive instrueret i forskellige meditationsformer, og Gotvedgymnastik og afspændingen skaber sammen med De 5 Tibetanere en perfekt balance mellem kroppens indre og ydre virkelighed.

Underviser: Ullamai Rose Danielsen i Ny sal.
Pris: 520 kr.
• Lørdag 7. oktober 2017 kl. 10.00-14.00. Tilmelding.
• Søndag 14. januar 2018 kl. 10.00-14.00. Tilmelding.


Kursus 2

Dette kursus er for dig som har deltaget på kursus 1, eller har anden erfaring med at arbejde med De 5 Tibetanere. Måske har du ”glemt” øvelserne og kan ikke rigtig komme i gang igen. Her er muligheden. Eller du ønsker at komme videre og dybere. At arbejde med Tibetanerne er en udviklingsproces som hele tiden fører os videre og dybere. Der vil her være mulighed for en individuel vejledning i at udføre øvelserne mest hensigtsmæssigt. Udover en fornyet fordybelse i øvelserne, vil vi supplere med mentaltræning som åbner op for en større og dybere virkning af øvelserne. Vi vil fokusere mere intenst på åndedrættet både i Tibetanerøvelserne og andre øvelser for åndedrættet, og vi leger lidt med lyden. Du vil blive præsenteret for flere meditationsformer og andre energiøvelser som fokuserer på de enkelte chakras og styrker energien i disse.

Underviser: Ullamai Rose Danielsen i Ny sal.
Pris: 520 kr.
• Søndag 25. februar 2018 kl. 10.00-14.00. Tilmelding.