Kom til gratis rygkursus

Ryggens dag 2019 Gotvedinstituttet
Smerter og spændinger i ryggen er noget rigtigt mange kender til, men hvad kan du selv stille op? 

På kurset Ryggens dag 2019 23. november kl. 13-15 stiller de studerende på bevægelsespædagoguddannelsen skarpt på ryggens funktion, og den viden og de øvelser, der kan hjælpe dig fri af gener og forbygge dem fremover.

Dagens indhold

1. Bevægelse og træning i gl. sal
2. Teori og anatomi i de studerendes pauserum.
3. Selvmassage med bolde og ruller i ny sal.

De fleste får på et eller andet tidspunkt problemer i ryggen. Det kan skyldes genetisk relaterede lidelser, men mange gange handler rygproblemer om styrke, holdning, for meget spænding, eller problemer andre steder i kroppen, f.eks. i fødder eller knæ.
De studerende på bevægelsespædagoguddannelsen, har opdateret viden om ryglidelser, og om hvordan ryggen trænes bedst, og de har alle bestået anatomieksamen. De skal øve sig i at forberede et oplæg og afholde det, og derfor vil vi gerne invitere dig og dine venner til to spændende og lærerige timer på Gotvedinstituttet.

Læs mere om kurset her eller tilmeld straks på uddannelsen@gotved.dk

Udgivet i aktuelt