Rolig træning

Her er der god tid til at lave øvelserne, og din underviser har tid til at tage sig af dine specifikke behov. Bliv medlem – Opret ny bruger

Vi arbejder med kroppens koordination og balance i et tempo, hvor alle kan være med. Træningen er hensyntagende, og der er tid til alle på holdet.

Du skal vælge rolig træning, hvis du har brug for tid til at udføre øvelserne rigtigt og tid til at komme op og ned fra gulvet. Vi har også sat ekstra tid af i undervisningen, så underviseren kan tage sig af dine behov. Det kan være, fordi du har gigt, knogleskørhed eller en akut skade. Målet med disse hold er vedligeholdelse og genoptræning. Træningen er skånsom, og vi undlader hop og løb i vores programmer.

Se videoer fra vores Rolig træning-gymnastik