Tag med på ski i Norge

Tag med Gotvedinstituttet på langrendsski i uge 9. Søren Ekman står for morgengymnastik hver dag inden turen på fjeldet samt stræk og afspænding om eftermiddagen. Turen lægger op til hyggeligt samvær og frisk fjeldluft, så du vender energifyldt hjem. Vi glæder os til at se dig.

Læs mere og tilmeld dig her

Udgivet i aktuelt

Tilmeld dig august-hold nu

Vi varmer op til en aktiv sommer: I hele juni og de sidste tre uger af august kan du holde dig i gang med Gotvedgymnastik. Ud over de hold, du allerede kender, har vi to varme nyheder: Groove og et gåhold, begge selvfølgelig kombineret med Gotvedgymnastik.

Rabat for at gå på to hold gælder også sommerhold. Giv meget gerne kontoret besked om, hvilke hold du går på, da rabatten ikke trækkes automatisk.

Læs mere om tilmeld dig sommerhold her

Udgivet i aktuelt

Gotved bootcamp i Skagen 14/8

Kom med på en lille uge med Gotvedgymnastik og yoga i skønne naturomgivelser. Her er en perfekt mulighed for få styrket kroppen, og der er tid til afslapning, ro, fordybelse og lange gå­ eller cykelture i naturen.

Hver dag er der Gotvedgymnastik med Henriette Bolt og yoga med Hanne Herlin. Gymnastikken er musisk, dynamisk, og vi kommer hele kroppen igennem med sving, styrketræning, puls og masser af totalbevægelse.

Hanne formidler yoga, så alle kan være med. Yogaen er inspireret af Hathayoga, som er en rolig og meditativ yogaform med åndedrættet som omdrejningspunkt.

Læs mere og tilmeld dig her. Vi glæder os til at se dig!

Udgivet i aktuelt

Kom til fest 1. september

Helle Gotveds far, N.H. Rasmussen, etablerede gymnastikinstituttet i 1887. Den 1. september fejrer vi, at vi tager hul på den 130. sæson med gymnastik, musik og energi. Vi markerer samtidig sidste del af totalrenoveringen af vores fredede Gymnastikhus, når cykelskur, garage og plankeværk også står færdigt. Vi kan igen takke Knud Højgaards Fond for også at finansiere denne del af renoveringen. Knud Højgaards Fond har givet bidrag til hver af de øvrige renoveringer både ud- og indvendigt.

Alle er velkomne, når vi fejrer det hele med bobler, taler, sange og måske dans og gymnastik mellem kl. 16 og 19. Dagens program bliver offentliggjort, når vi nærmer os festdagen. Arrangementet er gratis, men da vi gerne vil vide, hvor mange I kommer, tilmeld dig her

Udgivet i aktuelt

Infomøde om uddannelsen 25/9

Tag en uddannelse, der kan forandre dit liv!

Har du lyst til at gøre krop og bevægelse til din levevej? Så skal du vælge Gotvedinstituttets uddannelse til bevægelsespædagog.

Kom til informationsmøde torsdag den 25. september kl. 18-19.30. Uddannelsesleder Henriette Bolt og to undervisere på uddannelsen gennemgår fagene, erhvervsmulighederne og det menneskesyn, der ligger til grund for bevægelsespædagogikken. Vi svarer selvfølgelig på alle de spørgsmål, du har til uddannelsen.

Bevægelsespædagoguddannelsen er en lille, men fagligt meget ambitiøs uddannelse, hvor ledelse og undervisere i høj grad fokuserer på læring og udvikling. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse og SU-berettiget. Næste uddannelsesstart er september 2018.

Vi glæder os meget til at se dig. Tilmeld dig ved at sende en mail til uddannelsesleder Henriette Bolt på: uddannelsen@gotved.dk.

Har du ikke mulighed for at deltage den 25. september, er du altid er velkommen på instituttet. Ring 28 88 16 44 eller skriv til uddannelsen@gotved.dk og få en aftale.

Udgivet i aktuelt